Blog

Du har sikkert hørt historien om sabeltigeren og stressresponsen utallige gange. Hvis ikke så kommer den her:

”Stressresponsen er designet til at håndtere stressede situationer. Det var nyttigt dengang, vi var ikke-civiliserede og ikke havde andre ressourcer til rådighed og konstant måtte løbe i sikkerhed fra gigantiske sabeltigre. Men i en moderne tilværelse med nutidens problemer, hvor vi konstant stresser over økonomi, karriere, sundhed og selvudvikling, overskrider stressresponsen kroppens ressourcer og er udelukkende skadelig”.

Historien om sabeltigeren fortæller dig, at stressresponsen er et ældgammel instinkt, som ikke hjælper dig en dyt i en moderne civiliseret verden, men tværtimod har skadelige effekter.

I den forbindelse trænger spørgsmålet sig på:

”Hvorfor i alverden har stressresponsen, hvis den i sandhed er ekstrem giftig og kun repræsenterer ubrugeligt arvegods, overlevet ud fra et evolutionært perspektiv?”

Svaret er simpelt: den ville ikke have overlevet!

Hvis vi ikke kunne tåle den mekanisme, der fra naturens side er designet til at redde os fra trusler og farer, ville den blive frasorteret gennem naturlig udvælgelse. Vi er selvfølgelig ikke udstyret med en evolutionært udviklet redningsmekanisme, som er giftig, og gør, at vi ikke kan tåle den. Det ville være en evolutionær ommer.

Forestil dig blot følgende scenarie: Sabeltigeren kommer, stressresponsen udløses, og som en konsekvens af stressresponsen dratter du om og bliver indhentet og spist af sabeltigeren.

Nej, vel? Så måske er stressresponsen knap så skadelig, som den føles. Måske den netop bare føles ubehagelig. På samme måde som menstruationssmerter og veer (beklager mandlige læser – her må du aktivere din fantasi) kan føles ubehagelige, uden faktuelt at være skadelige.

”Jo, men der er forskel på langvarig og kortvarig stress”, tænker du sikkert nu.

Tænk engang. Dét vidste jeg du ville tænke (psykologer kan jo læse andre menneskers tanker, ved du nok).

Okay så. Så fortidsmanden stressede altså kun, når en sabeltiger gik til angreb…?! Når der i månedsvis ikke var udsigt til føde, eller når hans gravide kvinde lå med lårbensbrud – og med nærmeste hospital liggende 8000 år ude i fremtiden, tog fortidsmanden det med ophøjet ro.

Well… Lad os for sjov skyld bare sige, at tilværelsen var uendelig meget nemmere og langt mere overskuelig dengang sabeltigeren, som i virkeligheden hedder Smilodon fatalis, eksisterede i Nord- og Sydamerika indtil for ca. 10.000 år siden. Der fandtes med andre ord kun entydige håndgribelige stressorer, som fortidsmanden kunne stresse over, og kun derfor var stressresponsen ikke et problem. Havde der dengang været mange komplekse forhold at stresse over, således at fortidsmanden stressede i længere tid af gangen, så havde han også haft langvarig stress, og dermed været i risiko for at lide skade.

Okay så. Hvis dét er tilfældet (hvad langt fra er min overbevisning) er det bare om at komme i gang med at stresse i kortere tid. På den måde kan vi eliminere problemet med langvarig stress.

”Jo, men moderne mennesker stresser jo over komplekse latente forhold, som ikke uden videre kan sammenlignes med en sabeltiger”.

Tænk engang. Dét vidste jeg også, du ville tænke.

Og lad mig så fluks aflive den myte, at det har nogen betydning, hvad du stresser over. Det er nemlig fuldstændig og aldeles ligegyldigt, hvad du stresser over. Så længe du stresser over ”noget” får du stress!

Det er altså ligegyldigt, om du stresser over noget ”reelt” (f.eks. en sabeltiger) eller et urealistisk scenarie, som du blot forestiller dig (f.eks. at du risikerer at blive til grin eller ingen nogensinde vil holde af dig). På samme måde vil du få stress, hvis du stresser over noget, du ikke engang kan identificere (f.eks. hvorfor du føler dig stresset). Stresser du over ”noget”, får du omgående stress – for selve processen at stresse fremkalder stress.

Godt så. Lad os komme tilbage til opgaven, som handler om at stresse i kortere tid. Og hvad vil det så egentlig sige?

Det vil i praksis sige, at du afholder dig fra vedvarende at registrere og behandle faretruende materiale i sindet. Du skal med andre ord stoppe med konstant at spekulere over alle de ting, som du opfatter som problematiske, truende, udfordrende, krænkende, ydmygende, farlige, og risikable osv., uanset om det drejer sig om kræftsygdom i familien, overtræk på bankkontoen eller jalousi over de lækre mennesker på Instagram, der er smukkere og mere succesfulde end dig.

Når du i kortere tid grubler og spekulerer over faretruende ting, vil du hurtigt få ro i krop og sind, og således have stress i kortere tid ad gangen. Som positiv bivirkning vil du få mere energi til at handle på de problemer, du rent faktisk kan gøre noget ved.

Det er altså flintrende ligegyldigt, hvorvidt stressresponsen er farlig eller ej, så længe du har kontrol over den. Så kan du nemlig selv bestemme, hvor hyppigt den skal aktiveres.

Så drop nu historien om sabeltigeren!

Den fører intet konstruktivt med sig, men gør dig kun utryg og bange for din egen stressrespons (som om du ikke var bekymret og bange nok i forvejen!). Hvis du stresser over din stressrespons, får du bare mere af den. Intet andet.

Nå ja… Så var der lige detaljen om ”at stoppe med konstant at gruble og spekulere over negative og faretruende ting”. Dét er det nemmeste af det hele, da det hverken kræver et særligt talent eller en særlig personlighed, men derimod er en hardcore kognitiv disciplin, som alle kan lære. Og faktisk er det én af de discipliner, vi træner allermest på stressbehandlingsforløbet MindFit, som jeg udbyder i samarbejde med Fitness ekspert Lotte Arndal. Næste hold efter sommerferien starter torsdag d. 17. August kl. 19.00. Du kan læse mere om forløbet her.

Kh Sisse

Ps. på tirsdag d. 8 august kl. 17.00 -18.00 holder jeg GRATIS foredrag om MindFit forløbet hos Arndal Spa & Fitness, Store Kongensgade 21, 1264 København K. Her vil jeg fortælle om hvordan vi arbejder på MindFit forløbet, og give dig gode råd til hvordan du kan forbedre din mentale tilstand. Tilmelding er påkrævet og sker til lacour@arndalspa.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *