Forebyg stress og boost din hverdagsperformance.

2-DAGES INTENSIVT KURSUS: STRESSFOREBYGGELSE, SELVLEDELSE & PERFORMANCE.

Denne weekend vil ændre dit liv!
Kurset er skabt til dig, der har en travl hverdag med mange bolde i luften, og som nægter at ende i statistikken over stresssygemeldte danskere.

BEKLAGER - KURSET ER AFHOLDT!

Du er engageret i både arbejde og fritid, og i kraft af din natur kan du producere flere idéer end du har tid til at følge op på. Kunne du få blot ét ønske opfyldt, ville du ønske dig flere timer i døgnet.

Dit ansvar og dine ambitioner og forsøg på at få overblik og kontrol holder dig beskæftiget 24/7: Du reflekterer over alt, analyserer konstant situationer, kalkulerer risici, planlægger scenarier, overvejer konsekvenser af beslutninger, og søger hele tiden ny viden og nye sammenhænge.

Og du nyder at være foretagsom både karrieremæssigt og privat. Arbejdstid er ikke et ’issue’, og desuden har du høstet mange frugter af din indsats. Dit engagement har bragt dig hen, hvor du befinder dig i dag.

Så hvad er egentlig problemet?

Problemet er hverken dit engagement eller ambitionsniveau, men måden du er engageret på:

Den forringer din performance og øger din risiko for at udvikle stress!

WHAT?! – hvordan kan dette, at analysere et problemkompleks og forberede sig forringe performance og øge risikoen for stress?

Well, det gør det heller ikke, hvis der er tale om en afstemt forberedelse gennem aktive handlinger. Altså få ting gjort! Akkurat som sportsatleten på topplan må du forberede dig ved målrettet at fokusere på det, der giver resultater!

MEN – hvis du nikker genkendende til nedenstående situationer er du i farezonen:

  1. Din ”forberedelse” tager overhånd – og du tænker konstant på, hvordan du kan klare opgaverne foran dig.
  2. Du konsekvensberegner på hændelser, du ikke selv er herre over.
  3. Du er ophængt i dine tanker og taber fokus på opgaverne lige foran dig.
  4. Du tager dig selv i at gruble over begivenheder, du først skal deltage i om en måned.
  5. Du bruger for meget tid på at gennemanalysere potentielle konsekvenser af fortidige såvel som fremtidige beslutninger.
  6. Du sætter mentale scenarier op for, hvordan andre mennesker vil tage imod dine budskaber. Og scenarierne dukker gentagne gange op i dine tanker, alt imens du er i gang at løse andre opgaver.
  7. Du bruger mental tid på at udarbejde forsvarsstrategier til situationer, du forestiller dig vil komme: modgang, udfordringer, konflikter, skænderier og andre genvordigheder.
  8. Din tankeaktivitet giver ikke samme indsigter som tidligere, men fastholder dig i en følelse af usikkerhed og uoverensstemmelse mellem dét du rent faktisk ved, og dét, du brændende ønsker at vide.
  9. Når du holder fri med familien, ”overmandes” du af tanker om arbejdssituationer, som din hjerne tvinger dig til at tænke igennem.
  10. Du er træt og går i seng, men idet du rammer puden, sætter din hjerne dig på en analyseopgave, som varer de næste timer.
  11. Du vågner for tidligt om morgenen og forsøger forgæves at falde i søvn igen, men din hjerne er allerede i gang med at tænke over dagens potentielle hændelser, så det er komplet umuligt for dig at sove mere.

Bare rolig. Du er ikke den eneste, der har det sådan. Og endnu bedre: der er en alternativ vej frem. Løsningen ligger lige for – du har bare ikke fået øje på den endnu!

På dette intensive 2-dages kursus træner du din evne til at øge din hverdagsperformance og samtidig forebygge stress.

Dit udbytte:

  • Du lærer, hvordan du kan afvikle det program i hjernen, som skaber mentalt stress.
  • Du lærer, at minimere den energi du bruger på unødvendige tanker, analyser og spekulationer.
  • Du afmonterer uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, overspringshandlinger og tankespind og lærer hvordan du kan arbejde 100% koncentreret.
  • Du lærer, hvordan du kan slippe tankerne og holde fri i hovedet, når du holder fri.
  • Du får bliver mere nærværende i hverdagen.
  • Du trænes i metoder, der sætter dig i stand til at handle på din mavefornemmelse – uden at konsultere dine tanker først.
  • Du får indsigt i, hvordan du mest effektivt kommer fra komplekse problemstillinger frem til implementering af løsninger, som kan omsættes til brugbare resultater.
  • Du øger din performance radikalt.

Kurset er baseret på Metakognitiv psykologi, som er en ny psykologisk teori og metode udviklet af englænderen Dr. Adrian Wells, professor på University of Manchester. Kursusleder Sisse Find Nielsen er MCT-I certificeret metakognitiv psykolog og supervisor på den internationale Metakognitive uddannelse.

HVORNÅR: Weekenden lørdag d. 21 januar og søndag d. 22 januar 2017 kl. 9.30 – 16.00.

HVOR: KB-boldklub, Pile Allé 14B, 2000 Frederiksberg. Der er parkeringspladser udenfor døren (husk p-billet). Buslinje 8A kører direkte til adressen og der er gåafstand til Frederiksberg Metro station.

PRIS: 4500,- som betales umiddelbart ved tilmelding.

BEKLAGER - KURSET ER AFHOLDT!

Prisen er inklusiv kursusmaterialer og forplejning (morgenkaffe, frokost samt eftermiddags kaffe & kage).