Certificeret Metakognitiv gruppeterapi
– slip dine symptomer på stress, angst og depression på 3 uger.

BEMÆRK: 3 -UGERS INTENSIVT SOMMERKURSUS! 

OBS! Metakognitiv gruppeterapi er på kort tid blevet ‘det nye sort’ indenfor terapi, da terapien er utrolig effektiv. Det kræver dog stor erfaring og langvarig specialiseret træning at udføre metakognitiv terapi, så tjek altid om din gruppebehandler er MCI-certificeret metakognitiv terapeut.

GRUPPETERAPI

Har du stress, angst eller depression – og får du mere og mere svært ved at finde ro og nærvær? Er du konstant i en proces, hvor du forsøger at problemløse ved at tænke dine problemer igennem, men løsningerne på problemerne udebliver og du får det stadig værre? Bekymrer du dig mere end du plejer, og føles dine bekymringer og grublerier vanskelige at kontrollere? Sender din hjerne dig på en længerevarende analyseopgave når du rammer hovedpuden, så det er umuligt for dig at falde i søvn?

Tirsdag d. 11 juli kl. 16 - 18
Tirsdag d. 11 juli kl. 16 - 18 (Ratebetaling)
Tirsdag d. 11 juli kl. 19 - 21
Tirsdag d. 11 juli kl. 19 - 21 (Ratebetaling)

Sådan behøver det ikke at være!

Vil du bryde med din stress, angst og depression – og drømmer du om at holde fri i hovedet, når du har fri?

SÅ ER DETTE GRUPPETERAPI FORLØB NOGET FOR DIG!

Forløbet er skabt til dig, der vil have dokumenteret viden og konkrete anvisninger på, hvad du skal gøre NU for at komme af med din stress, angst og depression. Forløbet er ikke et traditionelt terapeutisk gruppeterapi forløb, hvor du afslører dine inderste tanker og endevender din fortid, men et gruppeforløb med fokus på dine konstruktive handlemuligheder snarere end på din problemerkendelse.

Forløbet baserer sig på Metakognitiv terapi, som er en ny og effektiv korttidsterapi baseret på forskning i et specifikt opmærksomhedssyndrom kaldet Cognitive Attentional Syndrome (CAS), som er årsagen til stress og psykiske lidelser som angst og depression. Metakognitiv terapi er inkluderet i de engelske sundhedsmyndigheders referenceprogram (NICE) guidelines, og anbefales som den bedst virkende behandling til generaliseret angst (GAD) og social angst.

Forløbet er relevant for dig, der

  1. har bekymringer og grublerier, som har taget overhånd
  2. frygter at du snart bryder sammen
  3. bekymrer dig over konsekvenserne af din stress, angst og depression
  4. har forsøgt at hvile, meditere og samtale dig ud af din situation – uden succes
  5. vil have det bedre uden at dvæle mere ved din fortid

På forløbet får du alle nødvendige redskaber og værktøjer til at nedregulere dine symptomer baseret på ny psykologisk forskning:

  1. du får viden om de mekanismer, der skaber og vedligeholder stress, angst og depression og hvordan du bedst og hurtigst overvinder dem.
  2. du lærer, hvad du skal stille op, når du i fremtiden konfronteres med stressudløsende faktorer.
  3. du lærer, hvordan du altid kan fokusere din energi og opmærksomhed på vigtige opgaver og gøremål frem for dine bekymringer.
  4. du får evidensbaserede træningsøvelser, så du kan træne og vedligeholde mentalt overskud længe efter forløbets afslutning.

Hvad er metakognitiv gruppeterapi?

Metakognitiv gruppeterapi baserer sig på en helt ny forståelse af psyken og hvad der skal til for at afvikle psykisk mistrivsel. Du vil få ny og banebrydende viden, som er fundamentalt forskellig fra hvad du tidligere har hørt og troet om stress og psykisk lidelse – og du kommer til at gå en helt anden vej, end du tidligere har prøvet.

Du vil opdage, at vejen til at blive stressfri hverken handler om at geare ned, tænke positivt eller bearbejde dine følelser, men handler om at afmontere gamle usunde tankemønstre, som opretholder dine symptomer, og forhindrer dig i at fungere optimalt.

På forløbet lærer du:

  • at holde fri i hovedet, når du har fri 
  • at du selv kan bestemme, hvor meget dine bekymringer skal fylde
  • at slippe din stress, angst og depression først – og løse dine problemer bagefter
  • at du kan tage mentale pauser fra opgaver og problemstillinger, som endnu er uløst
  • at være mentalt ’til stede’ uafhængigt af vilkår og omstændigheder

Gruppeforløbet indeholder:

  1. 6 møder á 2 timer – i alt 12 timer
  2. Din egen personlige sagsformulering
  3. Øvelser mellem møder
  4. Personlig test i starten og sidst i forløbet (frivilligt)
  5. Personlig fremtidsplan

Når du er færdig med forløbet:

  1. vil du anskue stress og psykisk lidelse som uhensigtsmæssige tankemønstre, du selv kan ændre
  2. vil du være i stand til at gå målrettet efter dine drømme – og tackle de forhindringer og forstyrrelser, som opstår undervejs
  3. kan du droppe undgåelsesstrategier – og gøre de ting, du har lyst til
  4. har du afmonteret gamle uhensigtsmæssige mønstre og tankespind og udviklet nye sunde tankemønstre, så du er fri for stress

Kursusleder Sisse Find Nielsen er MCT-I certificeret metakognitiv psykolog og Danmarks mest erfarne Metakognitive gruppebehandler. Hun har udviklet gruppeterapimanual for voksne med blandede lidelser i samarbejde med Professor Dr. Adrian Wells, der er grundlægger af metakognitiv terapi. Sisse har haft hundredevis af personer i metakognitiv gruppeterapi under løbende supervision af professor Wells, og er medforfatter på 2 forskningsartikler baseret på data fra hendes gruppeforløb. Hun er ligeledes supervisor på den 2-årige metakognitive uddannelse for psykologer og læger.

HVORNÅR:
EFTERMIDDAGSHOLD: Første gang tirsdag d. 11 juli 2017 Kl. 16.00 – 18.00. Derefter 13/7, 18/7, 20/7, 25/7 og 27/7.

AFTENHOLD:  Første gang tirsdag d. 11 juli 2017 Kl. 19.00 – 21.00. Derefter 13/7, 18/7, 20/7, 25/7 og 27/7.

HVOR: 
Bredgade 30, 1260 København K. Der er parkeringspladser lige overfor i parkeringshuset Dronningens Tværgade 4. Buslinje 1A kører direkte til adressen og der er gå-afstand til Kongens Nytorv metrostation og Østerport station.

PRIS: 3950,- som betales umiddelbart ved tilmelding eller opsplittes i 6 rater (6 x kr. 658,50), som trækkes automatisk på dit betalingskort på selve kursusdagene.

OBS! Sygeforsikring Danmark giver kr. 1200,- i tilskud til forløbet. Hvis du er medlem af Danmark indberetter jeg elektronisk for dig, så du modtager dit tilskud.

Det er min erfaring, at forløbet er ligeså effektivt som individuel terapi. Ved at tilmelde dig gruppeforløbet, sparer du ikke blot penge. Du opdager også, at der ikke er noget galt med dig, men at du ligesom de andre deltagere i gruppen GØR NOGET med dine tanker, som opretholder din symptomer – og som du kan lære at lave om på

Tirsdag d. 11 juli kl. 16 - 18
Tirsdag d. 11 juli kl. 16 - 18 (Ratebetaling)
Tirsdag d. 11 juli kl. 19 - 21
Tirsdag d. 11 juli kl. 19 - 21 (Ratebetaling)

Det er max. 10 pladser i gruppen, som bliver solgt efter først-til-mølle princippet. Der er ledige pladser, så længe du kan booke plads via linket ovenfor.

PS! Er du i tvivl om hvorvidt Metakognitiv gruppeterapi er noget for dig, kan du læse nedenstående Q&A og se, om du kan finde svar på dine spørgsmål:

FAQ om Metakognitiv gruppeterapi:

Hvordan foregår Metakognitiv gruppeterapi?
 Vi mødes 2 timer hver uge i 6 uger. Du får simple opgaver og øvelser, som du skal træne mellem møderne. Der er altid en god stemning på holdet og tonen er uformel, afslappet, jævnbyrdig og ikke-terapeutisk.

Hvem er de andre deltagere?
 Helt almindelige mennesker – ligesom dig selv, der er fanget i en situation, de brændende ønsker sig at komme ud af.

Hvor møder jeg op? 
Bredgade 30, 1260 København K. Der er parkeringspladser lige overfor i parkeringshuset Dronningens Tværgade 4. Buslinje 1A kører direkte til adressen og der er gå-afstand til Kongens Nytorv metrostation og Østerport station.

Hvad hvis jeg ikke kan deltage en enkelt gang?
 Metakognitiv gruppeterapi er et intensivt forløb. Bestræb dig derfor på, at deltage hver gang.

Hvordan ved jeg, om forløbet virker for mig?
 Du vil blive udstyret med nyeste metoder, værktøjer og al den viden, indsigt og support, som er nødvendig for at komme af med dine symptomer. Metoderne virker! – men det er med disse metoder, som alle andre metoder, at de kun virker, hvis du bruger dem. Hvis du gør det, virker de også for dig,

Er forløbet noget for mig, hvis min situation skyldes reelle problemer som fx arbejds overload eller sygdom i familien?
 Selvom der er kritiske forhold og omstændigheder i dit liv, kan du ændre din måde at tænke om dem på, så du overvinder dine symptomer. Når du har fået kontrol over dine symptomer og har fået det bedre, vil du være meget bedre rustet til at håndtere dine faktiske problemer.

Jeg er sygemeldt – kan jeg så deltage?
 Du kan sagtens deltage, selvom du er sygemeldt. Du har sikkert opdaget, at du ikke har fået det spor bedre af at være sygemeldt (men tværtimod har det værre i dagtimerne, når du er alene med dig selv) og leder efter viden og klare anvisninger på, hvad du skal gøre for at få det bedre. Du må dog forvente gradvist at skulle øge dit aktivitetsniveau.

Hvordan tilmelder jeg mig?
 Via betalingsknappen ovenfor.

Jeg har yderligere spørgsmål til forløbet. Hvordan får jeg svar på dem?


Skriv en mail på: hello@sissefindnielsen.dk. Du er også velkommen til at ringe direkte til mig på tlf. 26 29 95 96.