Blog

Arndal Spa & Fitness og psykolog Sisse Find Nielsen har forenet kompetencerne og udbyder nu det unikke stressbehandlingsforløb MINDFIT KICK-OFF.

Har du prøvet ALT andet uden held – og er du ved at være desperat over ikke at få det meget eller spor bedre?

Så er dette stressforløb skabt til dig!

Vi tager fat i både krop og psyke og giver dig de absolut nyeste, bedste og ikke mindst evidensbaserede værktøjer til at bygge dig selv op både mentalt og fysisk.

Den mentale gruppetrænings del tager afsæt i Metakognitiv terapi, som er en ny hurtigvirkende korttids-terapi anbefalet af den britiske sundhedsstyrelse NICE GUIDELINES. Metakognitiv terapi er fantastisk effektiv til behandling af ukontrollerbare bekymringer, grublerier, selvbebrejdende tanker og andet destruktivt tankespind, der stresser dig om dagen og holder dig vågen om natten.

Når du får kontrol over kilden der producerer stress og uro i sindet forplanter det sig omgående til resten af kroppen, som ikke længere vil reagere med symptomer som uro, hjertebanken, hovedpine, koncentrationsbesvær, ondt i maven, svimmelhed, appetitløshed, søvnløshed mm.

Metakognitiv terapi er på mange måder en banebrydende anti-terapi i den forstand, at man ikke går ind og arbejder med den enkelte persons konkrete tanker og følelser. Det er ganske enkelt unødvendigt for at komme stress og stressrelaterede symptomer til livs. I praksis betyder det, at du ikke på noget tidspunkt under forløbet kommer til at bore dig ned i din barndom, dine hemmeligheder eller tidligere traumer. Du behøver heller ikke afsløre intime detaljer om dig selv til de øvrige gruppedeltagere. Vi fokuserer 100% på symptomlindring her og nu og på at øge dine konstruktive handlemuligheder i fremtiden.

Den fysiske del består af 1:1 personlig træning hver uge samt ubegrænset selvtræning efter dit individuelle skræddersyede træningsprogram. Du får din egen motiverende vejleder, der med fuld fokus på dig og din målsætning holder dig kærligt, men bestemt til ilden i alle 6 uger. Uanset hvilken type vejledning, du ønsker, vil dit program altid være 100 % individuelt tilpasset med udgangspunkt i, hvor du er, og ikke mindst, hvor du gerne vil hen.

MindFit Kick-Off indeholder:

Mentaltræning 2 timer hver torsdag kl. 19-21.
Individuel personlig træning hver uge (1 time) efter din kalender.
Fri adgang til ubegrænset selvtræning i Københavns mest eksklusive træningscenter.​
State of the art træningsfaciliteter.
Fri adgang til saunagus.
Fri afbenyttelse af spaområdet, som byder på saltvandsjacuzzi, sauna, dampbad og lounge.
Friske håndklæder, badekåber og slippers til din rådighed.
Altid gratis frugt og iskoldt vand.
20% rabat på alle spa- og massagebehandlinger.

Kursusleder: Sisse Find Nielsen, psykolog, cand. psych. aut. og certificeret Metakognitiv terapeut. Hun har specialiseret sig i performance coaching samt forebyggelse og behandling af stress, angst og depression.

HVORNÅR OG HVOR:
Gruppemøderne ligger torsdag 19-21 i Bredgade 30. Første gruppemøde er torsdag den 20. april kl. 19.00. Træningen planlægges individuelt og finder sted i Arndal Spa & Fitness i Store Kongensgade 21.

PRIS: 7.950 kr. Beløbet kan betales kontant eller opdelt i 6 rater á kr. 1317,- som trækkes på selve kursusdagene. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark får du 1.200 kr. i tilskud til forløbet.
OBS! Kampagne tillæg: Du får GRATIS medlemskab til Arndal Spa i perioden uden ekstra beregning. Værdi: 2.400 kr.

BOOK DIN PLADS HER

Bemærk venligst at der er kun er 10 pladser på holdet.

Kh Lotte & Sisse

Ps. Ønsker du blot mental-delen kan du tilmelde dig kurset Metakognitiv gruppeterapi her

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *