Sommetider får jeg en invaderende tanke om en uimodståelig pastaret, cocktail eller dessert, som jeg bare må lave. Jeg kører gerne spontant i Inco og køber en 3-kilos pose Valrhona chokolade, bare fordi jeg fik et indre billede af en brownie.
Når vi får en stærk længsel og craver efter noget særligt, kan det føles som en besættelse, hvor ustyrlige kræfter har kapret kontrollen over os. Længslen efter ét eller andet kan få os til at handle på måder, som ikke nødvendigvis er forenelig med vores langsigtede mål.
Cravings skyldes såkaldte Metakognitioner, som afstedkommer en form for rus, opstemthed eller ‘arousal’, som tilskynder os til handling.
Hvis du lige nu tænker ”det kender jeg ingenting til”, så passer det ikke. Selvom du ikke kender til food cravings, har du oplevet hvordan metakognitioner kan drive dig til noget, f.eks:
- Når du kan høre en mail lande i din indbakke, som gør dig nysgerrig efter at tjekke den ud.
- Når du spiller Trivial Persuit og forsøger at finde et svar i din hukommelse.
- Når du pludselig får tanken ”huskede jeg at låse døren?” og prøver at erindre din færden inden du tog hjemmefra.
- Eller ’tip-of-the-tongue’-fænomenet, som når du f.eks. genkender et ansigt – og ikke kan huske hvorfra, men føler, at du ved det.
Metakognitioner har altså motivationelle egenskaber, dvs. de driver os til at tænke over noget eller gøre noget, så vi kan slippe for en ubehagelig følelse som f.eks. trangen til chokolade, irritationen over ikke at kunne huske, eller spændingen, som følger med en ulæst mail.
Metakognitioner spiller også en afgørende rolle ved psykisk lidelse. F.eks. er det Metakognitioner, som får mennesker der lider af angst til at bekymre sig. Formålet med bekymringerne er at finde svar på ubehagelige tvivlstanker (som fx hvad hvis jeg fejler noget? eller hvad hvis jeg kvajer mig?). Ved at bekymre sig, håber man at kunne finde svar på sine tvivlstanker for på den måde at finde fred. Desværre finder man hverken svar eller ro, men får derimod angst og flere bekymringer.
Læs også: Der er aldrig en grund til at bekymre sig.
Metakognitioner spiller altså en kolossal rolle, men det er langt fra det samme, som at de kontrollerer os.
Tænk blot over, hvor mange gange du har cravet efter ét eller andet, og alligevel ikke har fulgt impulsen, som bare et fadet ud. Måske du cravede efter kagerne i bagerens vindue, men blev afbrudt af en vildfaren turist, som bad om hjælp – eller du opdagede, at du havde glemt din pung og opgav kagefantasierne.
Vi behøver altså ikke at handle på vores impulser for at slippe for dem. Faktisk varer en craving sjældent mere end 30 minutter, hvis vi undlader at beskæftige os med den.
I bogen The Willpower Instinct præsenterer psykolog Kelly Mcgonigal en teknik, som hun kalder urge surfing, som handler om, hvordan man kan surfe på sine food cravings uden at man giver efter for dem, indtil stormen rider af af sig selv.
Det gode ved teknikken er, at den ikke kun er brugbar i forhold til food-cravings, men kan bruges uanset hvilke impulser, der er tale om – som fx impulsen til at bekymre sig, eller impulsen til at ringe og give kæresten et møgfald, selvom man godt ved at det er en dårlig idé.
Der er ikke tale om en metakognitiv teknik, men en teknik baseret på mindfulness praksis, men jeg synes den er god, og derfor vil jeg dele den med jer.
Hvis du får lyst til at praktisere teknikken, må du meget gerne skrive om dine oplevelser i kommentarfeltet under indlægget.
Kh Sisse
Ps. Craver du efter den lækre brownie på billedet øverst i indlægget? Det gør jeg. Den er lavet af Anne au Chocolat, min absolut favorit chokolade-blogger. Såfremt det er foreneligt med dine langsigtede mål, kan jeg stærkt anbefale dig at følge hendes blog og hente opskriften her
Lær urge surfing teknikken af Ph.D og psykolog Sarah Bowen.
Skriv et svar