Blog

Der er aldrig en grund til at bekymre sig


Der er aldrig en grund til at bekymre sig. Og slet ikke når du har reelle problemer, som du skal finde løsninger på.

Mange mennesker er af den opfattelse, at det ikke at bekymre sig er det samme som ikke at forsøge at håndtere eller mestre sine problemer. Men faktisk er det nemmere og mere effektivt at mestre sine problemer, når man ikke bekymrer sig. Og det er ikke et spørgsmål om personlig smag eller præferencer, men et faktum, der har en kognitiv psykologisk forklaring:

Vores hukommelse består af en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen er den del af hukommelsen, som bearbejder indtryk og tanker, når vi aktivt beskæftiger os med en problemstilling. Langtidshukommelsen derimod ”opbevarer” vores tilegnede viden og forståelse. Vi er ikke altid bevidste om den viden, som ligger i vores langtidshukommelse, men vi kan til enhver tid dykke ned i den og hente den frem (eksempelvis er vi ikke hele tiden bevidste om vores slægtsforhold, men hvis vi tænker os om, kan vi opnå bevidsthed om dem).

Arbejdshukommelsen har en meget begrænset kapacitet eller spændvidde, som det også kaldes. Du har sikkert prøvet at ”møde muren”, hvis du for eksempel har forsøgt at regne noget ud i hovedet og i løbet af processen har glemt mellemregninger, så du måtte starte forfra. Lige præcis den oplevelse, hvor du føler dig overvældet af tal og ude af stand til at bevare alle oplysninger i din hukommelse, er faktisk din arbejdshukommelse, der er på overarbejde på grund af manglende kapacitet til at udføre opgaven.

På nøjagtig samme måde lægger du beslag på din arbejdshukommelse, når du bekymrer dig. Ved aktivt at bearbejde bekymringstanker om trusler og worst-case scenarier, vil du mangle kognitiv kapacitet til reelt at problemløse og føle dig overvældet af negative tanker, som du ikke kan få overblik over. Processen umuliggør, at du får adgang til nye ideer og input til problemløsning, da din kognitive kapacitet er under pres.

Når det sker, vil du opleve at blive træt og udmattet og få kognitive symptomer som koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer. Symptomerne kan let mistolkes og fejlagtigt tilskrives dine udfordringer eller stress, men skyldes i virkeligheden det forhold, at dit sind er på overarbejde.

Hvis du tror at det ikke at bekymre dig er det samme som ikke at forsøge at mestre dine problemer, så betragter du bekymring som en mestrings-strategi. Men det er en elendig mestrings-strategi, som ikke bringer dig tættere på målet, men kun gør dig unødvendig træt og mere bekymret.

Når du har mange problemer er det en bedre mestrings-strategi at tage mentale pauser fra dine bekymringer. Der er videnskabeligt belæg for at pauserne har afgørende betydning for de gyldne øjeblikke, hvor du rammes af pludselig klarhed og inspiration som gør, at du kan arbejde videre henimod en løsning af problemet. Men en forudsætning for at den geniale idé eller det lyse indfald kan ramme dig er, at dit mentale balkort ikke allerede er fuldt booket. Så husk at holde pauser fra dine bekymringer.

 

Sisse Find Nielsen

 

Ét svar til “Der er aldrig en grund til at bekymre sig”

  1. […] Læs også: Der er aldrig en grund til at bekymre sig. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.