Forleden kørte jeg i bil til arbejde. Jeg følte mig frisk og ovenpå, selvom jeg havde travlt. Pludselig blinkede bilen foran mig til venstre. Jeg sænkede straks farten, og afventede at bilen kørte ind i venstresvingsbanen for at dreje.
Men det gjorde den ikke.
Den holdt bare.
Vinkelret.
På min kørselsretning.
Og v-e-n-t-e-d-e.
Imens kunne vi andre (og vi blev flere og flere) som holdt bag bilen bare rådne op, tænkte jeg. Med det var ikke det eneste, jeg tænkte. Jeg stoppede ikke dér. Jeg tænkte mere. Jeg snakkede længe med mig selv om de andre tåbelige bilister. Jeg gav dem tonsvis af skideballer og svinede dem til. I mit hoved, altså.
Da der omtrent 10 lysår senere blev fri bane i den modsatte kørselsretning, drejede bilen.
Men på det tidspunkt var mit humør i bund.
★★★
Hvorfor blev jeg i så dårligt humør? Var det noget, som ”bare” skete?
Tænk over det et øjeblik…
– Var det en tilfældig hændelse, at bilisten foran mig blokerede al trafik?
Ja. Det skete bare.
– Blev jeg automatisk vred?
Ja. Jeg blev ramt af en pludselig vrede.
– Tænkte jeg automatisk over hvor inkompetente andre bilister er?
Nej. Her stopper automatikken.
For jeg vendte og drejede mine tanker, og forsøgte ihærdigt at skabe mening ud af situationen. Det var ikke en automatisk proces, men en strategisk proces, hvor jeg aktivt spekulerede over hændelsen, og brugte al min bevidsthed og opmærksomhed på at skabe orden og mening ved at fortælle mig selv hvordan tingene hang sammen, for slutteligt at konkludere, at alle andre end mig var dumme, og ’stakkels jeg’ var et offer for deres dumhed.
★★★
Strategisk tænkning er den primære opretholdende faktor ved angst og depression.
Det er et mønster af udvidet tænkning, som består af lange kæder af spørgsmål, som man tygger drøv på.
Mennesker med angst tænker strategisk ved at bekymre sig om fremtiden, f.eks. som HER
Mennesker med depression tænker strategisk ved at gruble over fortiden og nutiden, f.eks. som HER
Men hverken den angste eller depressive finder svaret
– for det er selve processen, der er problemet!
★★★
Strategisk overtænkning giver aldrig ro i sjælen.
Tværtimod.
Det er en særdeles uhensigtsmæssig og forlænget type af tænkning, som gør dig trist, vred og ængstelig – fordi den handler om trusler og farer og handler om at finde svar på spørgsmål, der ofte ikke er nogen entydige svar på.
Frem for at skabe ro, skaber den frygt og en vedvarende usikkerhedsfølelse og uoverensstemmelsen mellem dét du ved, og dét, du så brændende ønsker at vide.
Det er den dårlige nyhed.
Den gode nyhed er, at strategisk tænkning netop er strategisk. Det betyder, at du kan gøre noget ved det: Du kan ændre strategi.
Er du klar til at ændre strategi?
Skriv et svar