Blog

Din hjerne redder din røv


Har du ondt i maven, fordi du står foran noget vigtigt, skræmmende, spændende eller decideret ubehageligt? Og går din krop i alarmberedskab, fordi du skal lave en præsentation eller en tur til tandlægen?

Så er du formentlig pænt presset over, at du reagerer som du gør, når du er spændt eller nervøs.

Men bare rolig! For du er heldigvis hverken den første eller eneste person i historien, der klaprer tænder og får voldsom hjertebanken, når du står overfor en situation, du frygter.

Faktisk oplever de fleste mennesker omkring dig det samme – og nøjagtig det samme gjorde dine forfædre, som også var ved at dø af skræk, når de bevægede sig rundt blandt trusler i form af sabeltigre og andre fortidsmennesker, der ifølge nyere undersøgelser ikke holdt sig tilbage fra at spise hinanden.

Og heldigvis. For takket være dine forfædres erfaringer har evolutionen været så venlig at udstyre dig med et arvestykke i form af et enestående energistyrings-instinkt kaldet kamp-flugt responsen, som gearer DIG til at håndtere selv de mest faretruende situationer.

Og netop kamp-flugt responsen er årsagen til din anspændthed og ondt i maven, når du konfronteres med en udfordring. Og selvom det kan føles som om, at din krop er ved at gå i opløsning er det langt fra tilfældet. Tværtimod er dine symptomer yderst sofistikeret tilrettelagt og koordineret af din hjerne og nervesystem på en måde, som sikrer, at du bruger hver eneste dråbe energi, du har til din rådighed, på at reagere i en fart. Når først din krop går i alarmberedskab gjalder det igennem alle kroppens celler ”Lad os give den gas – it’s time to show what we’re made of”.

Allerførst sender dit personlige alarmsystem i hjernen kaldet amygdala serier af signaler ud i din krop og hjerne, som aktiverer kamp-flugt responsen: stresshormoner frigives fra dine binyrer, og fra din lever frigives energi i form af fedt og sukker til blodet. Parallelt hermed kickstarter åndedrætssystemet dine lunger, så din krop boostes med ekstra ilt. Samtidig arbejder dit kredsløb på højtryk for at sikre, at al energien i dit blod kanaliseres ud til lige præcis de muskler, der aktivt er involveret i kamp-flugt responsen.

Og alt imens din krop er i fuld sving med at forsvare dit dyrebare liv, knokler din hjerne på højtryk for at sikre, at DU ikke stiller dig i vejen for kroppens bestræbelser. Dvs. for at sikre, at du ikke begynder at lede efter dine Celine solbriller, hvis du pludselig skulle få øje på en tsunami fra strandkanten, går din snedige hjerne i gang med at øge din impulsivitet ved at hæmme den del af hjernen, der regulerer din impulskontrol. Formålet med indsatsen er at undertrykke dit kloge, rationelle og velovervejede ”jeg” for at sikre, at du ikke går i stå og begynder at overtænke din flugt.

HURRA for din hjernes indbyggede evne til at redde din røv i en nødsituation. Kamp-flugt responsen er intet mindre end evolutionens største gave ikke blot til dig, men til menneskeheden som sådan.

***

Hvis du ikke ligefrem klapper i hænderne over kamp-flugt responsen (det kunne jo tænkes at du ikke bryder dig om symptomerne, den afstedkommer) kan du tage det helt roligt.

For også her kommer evolutionen dig til undsætning. For i takt med, at vi har udviklet os som mennesker, har evolutionen sørget for, at tilpasse vores hjerne udviklingen. Ikke ved at slette vores gamle hjerne og erstatte den med en sprit ny, men ved at tilføje nye egenskaber til den gamle. 

For evolutionen arbejder efter et sjovt princip, som handler om at bevare de egenskaber, der tidligere har vist sig nyttige, også selvom de nogen gange giver os udfordringer. Den gode nyhed er heldigvis, at evolutionen også bidrager med værktøjerne til at håndtere udfordringerne. 

Tænk f.eks. blot på hvordan vores medfødte præference for ting der smager sødt, har hjulpet os til at overleve som art. Vores ”søde tand” er en gammel urtidsimpuls og en afgørende faktor for vores overlevelse, dengang maden var knap og kropsfedt var en slags livsforsikring. Men i vores moderne junkfood bugnende overflodssamfund er vores ”søde tand” blevet en højrisikofaktor for livsstilsygdomme, så i dag er det vores evne til at modstå søde fristelser, som er blevet vores nye livsforsikring.

Evolutionen har altså bibeholdt en impuls, der engang var nyttig, selvom den i dag giver os udfordringer. Heldigvis har evolutionen også udstyret os med løsningen ved at klaske et avanceret impulskontrol system ovenpå vores gamle styresystem, der gør os i stand til at holde nallerne væk fra vores ungers slikskåle med både helbredet og æren i behold.

Og nøjagtig det samme gælder kamp-flugt responsen. Du behøver slet ikke ønske din angst hen hvor pebret gror for ikke at være slave af den. Du kan nøjes med at lære at håndtere den eller ligefrem bruge den til din fordel.

***

Det er utrolig fristende, at anskue vores primitive instinkter som et modbydeligt evolutionært levn, der forhindrer os i at få det liv, vi drømmer om. Men selvom vores gamle styresystemer ikke altid arbejder til vores fordel, er det en kæmpe fejltagelse at tro, at de er unyttige eller bør undertrykkes f.eks. ved hjælp af medicin.

Faktisk tror jeg, du ville ærgre dig gevaldigt, hvis du pludselig vågnede en morgen og ikke længere følte angst. Dét er nemlig set før – og er bestemt ikke et kønt syn. Der findes flere eksempler på personer, som i forbindelse med hjerneoperationer har mistet evnen til at føle angst – og således også deres styringsredskab til selvbeskyttelse og selvkontrol. Efter de fatale operationer begyndte flere af personerne at udvise decideret risikoadfærd ved at udsætte sig selv for livstruende situationer. Og selv i beskyttede omgivelser var deres adfærd ekstremt belastende for deres familiemedlemmer, som jævnligt måtte afslå upassende seksuelle tilbud.

Nu er eksemplet ovenfor naturligvis et ekstremt eksempel på konsekvenserne af svigtende evne til at føle angst, men pointen er til at tage og føle på:

Uden angst mister du evnen til at tage vare på dig selv – og uden skyggen af begær efter unødvendige usunde ting, bliver du en trist skygge af dig selv!

Enough talk. Der er blot få timer til weekend og i aften vil jeg give efter for min søde tand og smæske mig i sublime Summerbird chokolader. Og jeg kan takke min angst for, at jeg ikke er på røven, men rent faktisk har penge til at købe dem. For 2 sekunder inden jeg kørte mit dankort igennem Balenciagas dankortterminal forleden, sendte angsten en vulkan af en mavepuster i min retning. Og pludselig var det bare okay, at forlade butikken uden de fancy Balenciaga sneakers og traske hjem i mine gamle ud jokkede.

Rigtig god weekend!

Kh Sisse

Ps. Kunne du tænke dig at få mere styr på både din angst og din impulskontrol, kan du stadig nå at hoppe med på mit næste metakognitive gruppeforløb, som starter ugen efter vinterferien – du snupper din plads lige her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.