Din stress er ikke kronisk.

De fleste af os er stressede sommetider. Og netop fordi vi kun er det sommetider, er det ikke et problem. Så ordet sommetider er ikke uvæsentligt, når vi taler om stress. Faktisk er det langt mere afgørende for vores stressoplevelse, hvor længe vi føler os stressede, end det er, hvor stressede vi rent faktisk føler os.

Vi kender det alle sammen fra hverdagen, f.eks. når vi pludselig er ekstremt pressede på grund af kombinationen sygt barn + en deadline – og synes, vi har haft en stresset og ligefrem rædselsfuld dag. Men pludselig tænker vi ikke mere over det, og så går det over.

Hvis du derimod lider af stress, er historien en helt anden…

Når først du har stress, oplever du typisk, at du har mere eller mindre kroniske stresssymptomer. Uanset hvor du befinder dig og i hvilken sammenhæng, har du symptomer som f.eks. uro i kroppen, kvalme, trykken for brystet, vejrtrækningsbesvær, susen i hovedet, tinitus, hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer eller andre symptomer på stress.

Og selve det forhold, at dine symptomer er vedvarende, gør dig bekymret og bange for, at der for alvor er noget galt med dig. Og den tankegang forstår jeg udmærket. Den er nemlig fuld forståelig. Men ikke desto mindre helt forkert.

For faktisk er det indlysende, at du bliver ved med at have det dårligt. Der er nemlig en årsag, du overser. A missing link. Og faktisk er det ret simpelt:

Så længe du bruger al din vågne opmærksomhed på, hvor dårligt du har det, så tror pokker, at du bliver ved med at have det dårligt.

Det er altså ikke harmløst, alt det du foretager dig for at lindre din stress. Faktisk er du over-opmærksom på din stress, så længe du prøver at finde ro!

F.eks. når du…

• sygemelder dig for at finde ro
• ser tv-serier for at finde ro
• kun tager babysteps for at finde ro
• Sover eller hviler dig døgnet rundt for at finde ro
• ændrer din kost og træning for at finde ro
• undgår aktiviteter for at finde ro

For hvad er du fuldkommen og udelt opmærksom på, når du gør sådan? Du er helt og aldeles opmærksom på ikke at føle dig stresset – og BANG! Så er du det allerede.

For du kan ikke snyde din hjerne. Den er nemlig overordentlig kvik og er hverken udbrændt eller nedsmeltet. Faktisk har den aldrig fejlet noget in-the-first-place. Den er fuldt funktionel og har for længst luret, at du inderst inde er rædselsslagen, fordi du konstant går og piller i, hvor dårligt du har det.

Den gode nyhed er, at det kan du ændre på!

I kraft af din menneskelige natur kan du nemlig selv bestemme konteksten for dine indre oplevelser. Du kan vælge at fastholde din opmærksomhed på dine ubehagelige følelser, eller du kan vælge at udstrække din opmærksomhed til den sammenhæng, hvori følelserne optræder – og træffe en skelsættende beslutning om ikke at give dem al din vågne opmærksomhed.

Når du flytter din opmærksomhed væk fra hvor dårligt du har det, også selvom du har det dårligt, kan du selv bestemme, hvordan du har det med, hvordan du har det. På den måde får du det bedre. Men bedre er noget der kommer bagefter. Dvs. når du stopper med, at jagte bedring.

Din stress er altså ikke kronisk, snarere ironisk. Kronisk er noget, du gør den til. Ikke med vilje naturligvis, men tilfældigt og utilsigtet på grund af fejlslutninger og uhensigtsmæssig adfærd, der giver bagslag.

Ufrihed er ikke, at du har ubehagelige følelser. Ufrihed er, når du tillader dig at være tyranniseret af dem ved at beskæftige dig med dem 24syv.

Så prøv næste gang, når hele skraldespanden af ubehagelige følelser, fornemmelser og symptomer rumler i dig, at gøre noget andet end det, du plejer at gøre:

Udstræk din opmærksomhed til de ting i livet, som retteligt burde have din opmærksomhed i situationen. Det gør dig mindre stresset og forhindrer dit humør i at nå astronomiske dybder. Og lur mig, om ikke det også giver lidt på selvtillidskontoen, når du opdager, at du stadigvæk kan håndtere din hverdag, uanset hvad du føler?

Kh Sisse