Blog

Dine problemer er ikke dit problem.


Forleden var jeg ude og holde foredrag med personlig træner Lotte Arndal og designer Naja Munthe. Temaet var mentalt overskud, og det var Lotte, der havde fået idéen til foredraget. Lotte synes nemlig, at Naja er et pragteksempel på én, der efterlever alle de ting, jeg går og prædiker, og derfor hookede hun os op til et fælles foredrag.

Naja indledte med at fortælle en meget personlig historie om de mange udfordringer og skuffelser, hun har mødt både privat og professionelt i løbet af sin karriere.

Det blev ret hurtig tydeligt, at Naja ikke har haft det nemt. Nøjagtig ligesom du og jeg ikke har haft det nemt. For ingen af os kommer udenom modgang og problemer – heller ikke Naja.

Og Naja kunne sagtens (og med god grund) have givet op undervejs og konstateret, at hendes projekt var for hårdt.

Men det gjorde hun ikke.

Hvordan kan vi forstå det? Og endnu bedre – hvad kan vi lære af det?

Dét siger psykologien heldigvis noget om.

***

Masser af psykologisk forskning dokumenterer, at det ikke er omfanget af vores problemer, som bestemmer hvor problematisk vi har det, men måden vi håndterer vores problemer på.

Der er altså ikke en lineær sammenhæng mellem vores reelle udfordringer – og på hvor skidt, vi har det.

Jeg ser det tydeligt hver dag. F.eks. hos den depressive klient, der føler sig invaderet af håbløshed og er helt sort indeni uden at kunne pege på noget, at være deprimeret over. Eller hos klienten med angst, som føler sig latent anspændt og urolig, men med sin fornuft godt ved, at der ikke er noget at være bange for.

Hos Naja ser vi det modsatte: masser af problemer og bekymringer, og alligevel et lyst sind, mentalt overskud og en kolossal virkelyst.

***

Dét, Naja kan er lige nøjagtig dét, som de to andre ikke kan:

Hun kan være mentalt fleksibel.

Dvs. hun kan flytte sine tankevirksomhed derhen, hvor hun gerne vil have den, og hvor hun rettelig bør have den, for at nå de mål, hun har sat sig.

Naja kan altså styre sine tanker i modsætning til at lade sig styre af dem. Hun lader sig aldrig styre af hverken frygt eller umiddelbare fristelser på bekostning af hendes langsigtede mål.

Det er en evne Naja har.

Men det er heldigvis ikke en evne, som er forbeholdt Naja.

Den er nemlig ikke genetisk bestemt. Eller for den sags skyld bestemt af barndommen eller andre fortrædeligheder.

Det er en evne alle mennesker kan tilegne sig ved at forstå og træne den. Og det kræver ikke nogen særlige forudsætninger udover noget disciplin.

***

Mennesker, som mangler mental fleksibilitet, har generelt svært ved at håndtere deres problemer.

De har vanskeligt ved at lægge problemerne bag sig og fokusere på opgaven foran sig. De sidder fast i dét, der gik galt. Og de bekymrer sig om de ting, der kan gå galt i morgen. På den måde forpasser de konsekvent adgangspunktet til nu’et og dermed muligheden for at gøre dét, der skal til her og nu for at lykkes fremadrettet.

Mennesker, som mangler mental fleksibilitet opfatter deres tanker som ukontrollerbare og føler, at det er tankerne, der kontrollerer dem.

Og når tankene virker ustyrlige, føler man, at man har mistet sin fri vilje:

Jeg vil gerne slappe af, men jeg kan ikke slippe tankerne om arbejdet…

Jeg burde arbejde, men jeg skal lige rydde op først…

Jeg vil gerne være nærværende, men jeg skal lige tjekke noget på mobilen…

Jeg vil gerne træne, når jeg fået styr på tingene…

Jeg vil gerne stoppe at spise chokolade, men først når jeg ikke længere føler mig trist…

Men heldigvis er der bare tale om følelser af ukontrol. Men de følelser er nok til, at man igen og igen spænder ben for sig selv – og aldrig når sine mål.

***

Dét, som jeg lærer folk er først og fremmest at genvinde en følelse af at have kontrol over tankerne. 

Jeg lærer altså folk dét, som Naja Munthe autodidakt har lært sig selv:

At vi selv kan styre, hvor vi placerer vores tankekraft – og hvor vi placerer vores energi i forhold til de drømme, vi har.

Jo mere du er i stand til at styre dine tanker derhen, hvor du gerne vil have dem for at maksimere værdien af dine handlinger, jo bedre stillet er du – uanset arten af dit projekt. Dvs. uanset om dit projekt handler om maksimal præstation eller mindre stress.

At kunne styre dine tanker handler ikke om, at du bevidstløs foretager dig noget, som du inderst inde ikke har lyst til.

Det handler om, at du kan blive ved med at forfølge de ting, du drømmer om, også selvom du møder modgang og føler dig udfordret. At du ikke giver op af de forkerte grunde.

At kunne styre dine tanker er den vigtige kompetence, du skal udvikle. Du kan ikke styre livet – derfor er du nødt til at kunne styre dine tanker.

Alt andet er sekundært, og ofte kommer resten af sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.