Blog

Mød en kvinde, som jeg ikke altid behandler helt så godt, som jeg gerne ville. Og det er jeg ked af, for jeg kan faktisk godt li’ hende.

Derfor har jeg tænkt mig at lære hende bedre at kende, for så tyder al forskning på, at jeg vil tage mig bedre af hende, end jeg gør i dag.

Kvinden er (som du måske allerede har gættet) MIG!

Altså vel at mærke mit fremtids-mig.

Men hvad i alverden rager den gamle kost på billedet egentlig mig?

Hvorfor skal jeg overhovedet beskæftige mig med gamle-Sisse ude i en fjern fremtid, når jeg kan fokusere på mit liv her og nu?!

Svaret er enkelt: Fordi det øger min livskvalitet.

Sagen er nemlig den, at den relation vi har til vores fremtids-jeg, har kolossal betydning for vores livskvalitet – både nu og i særdeleshed i fremtiden.

***

Psykolog Hal Hershfield fra UCLA Anderson School of Management, har forsket i betydningen af den relation vi har til vores fremtids-jeg.

I et forsøg lod han en gruppe forsøgspersoner interagere med en 3D computer animeret pensionist-udgave af dem selv. Laboratoriet var top avanceret, og havde skabt en uhyre virkelighedstro pensionist avatar af hver af forsøgspersonerne.

Pensionist avataren var i stand til at føre en meget personlig samtale med sit yngre nutids-jeg, hvor avataren bl.a. kunne fortælle, hvad der var vigtig og betød allermest i livet nu, hvor han eller hun var blevet pensionist.

De ting, som avataren fortalte sit yngre jeg, var information, som forsøgspersonen selv havde givet forskningsteamet inden samtalen. Nu fik forsøgspersonen blot lejlighed til at høre det fra sig selv.

Efter forsøget lavede Hal Hershfield et nyt forsøg, hvor en ny gruppe af forsøgspersoner skulle fordele en sum penge i 2 bunker: én bunke penge til brug her og nu, og en anden bunke penge, som skulle lægges til side til alderdommen. Forsøgspersonerne måtte selv bestemme, hvordan de fordelte pengene i de 2 bunker.

Halvdelen af forsøgspersonerne var personer, som også havde deltaget i det første forsøg og havde interageret med deres pensionist-avatar.

Og resultatet var slående: de forsøgspersoner, som havde interageret med deres pensionist avatar, lagde mere end dobbelt så mange penge til side til alderdommen.

***

Det er altså langt fra ligegyldigt, hvilken relation du har til dit fremtids-jeg.

Der findes nemlig relationer, som i høj grad understøtter evnen til at skabe forandringer og viljestyrke – og relationer, som slet ikke gør det.

Hvis din selv-relation er en omsorgsrelation i den forstand, at dit fremtids-jeg er en person, som du føler dig dybt forbundet og beslægtet med, vil du i høj grad evne og være motiveret for at tage de nødvendige skridt og initiativer, som gør livet for dit fremtids-jeg sjovere, sundere og langt ‘federe’.

Hvis dit fremtids-jeg derimod er en totalt fremmed, vil du kun i ringe grad være motiveret for at yde en her-og-nu indsats og være mere tilbøjelig til at tilgodese dine umiddelbare behov ved f.eks. at brænde dine penge af i dag, frem for at putte dem i sparebøssen til fremtiden.

Og det giver jo god mening.

For hvorfor i alverden skulle du forære dine penge til en fremmed, når du kan bruge dem på én, som du kender godt – og holder af. Og så oven i købet til en gammel person, hvis livskvalitet alligevel er tvivlsom, fordi han eller hun er gammel.

Jo, sådan tænker vi mennesker, teenagere i særdeleshed, men faktisk tænker vi alle sammen sådan om mennesker, der er ældre end os selv. Også ældre mennesker, når de tænker på mennesker, som er (endnu) ældre end dem selv.

Undersøgelser viser nemlig, at det ikke bare er et ’teenagefænomen’ at tænke sådan om mennesker, der er ældre end os selv, men en generel tendens. Gennem hele livet føler vi, at vores fremtids-jeg er en relativ fremmed person.

***

Din selv-relation har vidtrækkende konsekvenser – og begrænser sig ikke til størrelsen af din pensionsopsparing. Den har konsekvenser for alt fra din evne til at tabe dig til din evne til at undgå psykisk lidelse.

  • Hvis du ikke orker at træne i dag, risikerer du aldrig at tabe dig.
  • Hvis du undgår tandlægen, for at undgå ubehaget i dag, risikerer du at få parodontose og blive tandløs som ældre.
  • Hvis du snupper en smøg for at dulme nerverne nu, risikerer du en cancerdiagnose i fremtiden.
  • Og hvis ikke du stopper din bekymringstendens i dag, fordi der altid er ét eller andet, du synes du kan bekymre dig om, vil du føle dig stresset, urolig og ængstelig resten af livet.

Men heldigvis er din selv-relation en relation, som du sagtens selv kan ændre på.

Ved eksempelvis at identificere dig med dit fremtids-jeg, og forstå, at det rent faktisk ér dig.

  • At det er DIG, der får et liv uden kronisk stress og ondt i maven, hvis du stopper med at bekymre dig!
  • At det er DIG, der er lækker og spændstig, hvis du begynder at træne og spise sundt!
  • At det er DIG, der undgår kemobehandlinger, hvis du dropper smøgerne nu!
  • At det er DIG, der ikke bliver fattig, når du lægger noget til side!
  • At det er DIG, der er indehaver af tænder i munden, hvis du begynder at gå til tandlægen!

Jo mere du føler dig forbundet med dit fremtids-jeg, des mere viljestyrke og handlekraft vil du have til rådighed til at tage initiativer og træffe beslutninger, der øger din livskvalitet.

Ikke kun her og nu, men i al fremtid.

Du kan høre mere om Hal Hershfields spændende forskning her – og hvis du er parat til at lære dit fremtids-jeg bedre at kende, kan du starte her.

Kh Sisse

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *