Blog

Vil du have fred i 2018 – må du selv skabe den☮︎


Drømmer du om mere fred i 2018☮︎?

I så fald må du selv skabe den. I hvert fald ifølge bogen En opskrift på fred, som jeg netop har fået i julegave. Bogen er illustreret af min pt. yndlingskunstner Huskmitnavn og handler om, hvordan vi selv kan gøre verden til et mere fredfuldt sted at være.

Personligt har jeg ingen anelse om, hvordan man gør verden til et mere fredfuldt sted, så jeg håber, at bogen kan gøre mig klogere på det punkt. Indtil da – og så længe jeg ikke kender opskriften på verdensfreden (jeg formår ikke engang at skabe den fred, jeg fantaserer om på hjemmefronten) vil jeg sørge for at bevare en indre fred. På den måde har jeg mere overskud til at battle med al den ydre ufred, som jeg til daglig er omgivet af.

Ikke desto mindre kan man indimellem føle, at det er umuligt at skabe indre fred, så længe man har ”virkelige” problemer. Det kan føles som om, problemerne suger al ens opmærksomhed til sig i sådan en grad, at man går hen og bliver et fuldkomment offer for sine problemer.

Men bare fordi man føler det sådan, betyder det ikke, at det hænger sådan sammen.

Rent faktisk kan man opstille et decideret bevis for, at vi ikke er ofre hverken for vores problemer eller negative følelser.

Beviset er som følger:

A. Når du bruger al din opmærksomhed på, hvor dårligt du har det, så tror pokker, at du har det dårligt.

MEN!

B. Du bestemmer selv, hvor du retter din opmærksomhed hen.

HERAF FØLGER:

Det er DIG, der bestemmer, hvordan DU har det med ”hvordan du har det”.

Beviset er ikke et bevis for, at du aldrig vil føle noget dårligt. Det er et bevis for, at du selv bestemmer, hvordan du trives med, at du føler noget dårligt.

Negative følelser slipper du aldrig nogensinde for. For du kan naturligvis ikke (som den eneste på planeten jorden) afbestille dine negative følelser. Men du kan bestemme dig for ikke at lade dig tyrannisere af dem ved at fokusere mindre på dem.

Og nej, det er ikke det samme som at ignorere dine problemer eller benægte dine følelser. Negative følelser kan være et fantastisk afsæt for problemløsning, hvis de vel at mærke omsættes til actionplaner, der reducerer problemerne. Go-ahead og gør noget, hvis du kan.

Dét, vi taler om er ikke at træde vande i følelserne, for så begynder de for alvor at skråle!

 ***

I vores iver efter at håndtere vores negative følelser, overser vi ofte, hvad negative følelser i bund og grund er. Vi tænker som udgangspunkt mest på, hvordan vi bedst muligt håndterer dem – og i dét sekund har vi intet mindre end skabt os en fjende. (vi spekulerer f.eks. ikke over, hvordan vi bedst muligt ”håndterer” en ven, med mindre det drejer sig om en problematisk ven, der volder os problemer).

Så hvad er negative følelser egentlig?

Negative følelser er som alle følelser (på lige fod med tanker og sanseindtryk) først og fremmest bevidsthedsindhold dvs. fænomener i krop og sind, som du kan registrere, opleve, konstatere, berette om, redergøre for og reflektere over – altså fænomener, som DU kan gøre til genstand for din bevidsthed. Hvis ikke du kunne dét, ville du ikke ane, at du havde følelser.

En afgørende kvalitet ved din menneskelige bevidsthed er altså, at du kan observere dit bevidsthedsindhold udefra. Du kan f.eks. besvare spørgsmålet ”hvordan går det?”ved først at reflektere over hvordan du har det – og derefter redegøre for det.

Og netop fordi du kan adskille dig fra dit bevidsthedsindhold ved at observere det udefra, er bevidsthedsindholdet nødvendigvis mindre end dig – og du er nødvendigvis mere end det.

Dvs. dine tanker, følelser og sanseindtryk er alt sammen ikke-dig, men noget, der er mindre end dig, for DU er selve bevidstheden, der observerer bevidsthedsindholdet.

 På den måde er ALT dét, du kan hive frem i dig selv og ”iagttage” blot objekter for din bevidsthed, og altså ikke dig selv. Bevidstheden selv kan du i sagens natur ikke opleve, da bevidstheden ikke er et objekt for sig selv. Du kan kun være den (faktisk kan du ikke være andet).

Din bevidsthed er altså primær og et domæne i sig selv før dine tanker og følelser. Dine tanker og følelser er således ikke lig med dig, men fænomener, der opstår inde i dig, som du kan forholde dig til på samme måde, som du kan forholde dig til de ydre fænomener, du også er omgivet af (og ikke nødvendigvis kan lave om på) som f.eks. støj, hæslige omgivelser, fysiske smerter og skavanker.

Og på nøjagtig samme måde som ydre ting får den betydning, som du tillægger dem, får dine indre hændelser nøjagtig den samme betydning, som du tillægger dem! Det gælder gudskelov ikke den anden vej, dvs. kedelige kendsgerninger som f.eks. din skaldede isse, strækmærker eller din røvsyge udsigt bestemmer ikke, hvordan du har det med dem. Det er kendsgerninger, der kan fylde alt eller intet (og alt derimellem) afhængig af, hvordan du forholder dig til dem. De forholder sig ikke til dig. Og nøjagtig det samme gælder dine følelser.

Du behøver altså ikke at ”håndtere” dine følelser for ikke at lade dig gå på af dem. Du er altid allerede fuldstændig fri af dem. Først når du begynder at ville håndtere dem, vil du føle dig mere bundet af dem og dermed mere ufri, og så har vi balladen…

***

Hvis nu du alligevel ikke kan finde fred til at sove længe i morgen tidlig, kan du tune ind på Radio 24syv kl. 08.05 (programmet Croque Monsieur) og høre Master Fatman og jeg tale mere om vores indre skråleri og ufred.

Og læg så lige mærke til noget interessant. På et tidspunkt i udsendelsen kan jeg pludselig ikke huske et ord (ordet er ”koncentrationslejr”), og jeg begynder derfor at mumle, mens jeg desperat forsøger at lede efter ordet i min bevidsthed.

Jeg er altså klar over, at jeg ved noget, selvom jeg ikke lige ved, hvad det er, jeg ved. Hvis ikke jeg vidste, at jeg vidste noget (som jeg altså ikke kunne huske, hvad var), ville det være meningsløst at begynde at lede. Jeg leder jo heller ikke efter min Oppenheimer Blue-diamantring, selvom jeg ikke kan se den, da noget mere end mit bevidsthedsindhold allerede ved, at jeg ikke ejer en sådan beauty.

Men jeg leder som en gal efter ordet – uden held! Og først i det sekund, at jeg stopper med at lede, så pling – dukker ordet op. Irriterende? Ja, tak. Men så kan jeg lære det, og forhåbentlig næste jeg går i panik, undlade at tømme alle skufferne i mit hoved og ruske mit bevidsthedsindhold. Det kommer der sjældent noget godt ud af.

***

Her til sidst (og i al den ufred, der rumsterer omkring os sådan en nytårsaftensdag) vil jeg bare sige AF HJERTET TAK fordi du læser med🙏.

Jeg ønsker dig et bragende fabelagtigt – og ikke mindst juicy nytår.

På gensyn i 2018✨

Kærlig hilsen

Sisse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.