Har du stadig stress på trods af at du har fulgt alverdens gode råd om at ’sige fra’, prioritere dine opgaver og sænke dine ambitioner?

Og er du begyndt at spekulere over, om der er noget galt med dig – inde i dig, i dit hoved eller din krop – siden du ikke får det bedre?

Så er det nu, du skal spidse ører.

For det er der højst sandsynligt en forklaring på, som ikke har noget som helst at gøre med, at du fejler noget.

I årevis har man forsøgt at løse problemer med stress gennem at arbejdet direkte med de belastninger (stressorer) som gør, at man føler sig stresset:

Løs uløste konflikter
Få din søvn
Søg et andet job
Konfronter problemet
Hyr en rengøringshjælp
…er råd vi alle kender, for blot at nævne nogen få af de råd, der handler om at håndtere belastende situationer.

Men hør engang.

De senere år har man identificeret nogle generelle mekanismer ved stress, som:

1. ikke relaterer sig til dine specifikke problemer, som f.eks. arbejdsoverload eller problemer i familien.

2. er helt afgørende for udvikling og opretholdelse af stress.

Ny psykologisk forskning dokumenterer, at der sker en ændring i opmærksomhedsfokus, når man har stress. Selve opmærksomheden bliver ’smal’ og problemfokuseret og fastlåses på udfordringer, som sindet opfatter som truende.

Når dét sker, opretholdes den forhøjede arousal, som er karakteristisk for stress. Det er stort set umuligt at nedregulere stress, så længe opmærksomheden er låst på trusler og farer.

Ændringen i opmærksomhedsfokus er et generelt aspekt ved stress, og har ingen forbindelse til de konkrete udfordringer, man som stressramt kæmper med. Opmærksomheden bliver problemfokuseret uafhængig af om man har stress, som er arbejdsrelateret eller skyldes sygdom i familien.

* * *

Fordelen ved at man har identificeret disse generelle stressmekanismer er, at man kan arbejde med dem isoleret set.

Alene ved at træne opmærksomheden til mindre problemfokus og større fleksibilitet, kan man nedregulere den generelle stressreaktion. Og ved at sænke den generelle stress, bliver arbejdet med det specifikke problem som belaster personen både nemmere og mere effektivt.

Ændring i opmærksomhedsfokus er ikke den eneste generelle forandring som sker, når man har stress. Man udvikler også et karakteristisk forlænget tankemønster, som består af lange kæder af negative tanker, som man ‘tygger drøv’ på i form af grublerier og bekymringer.

Mekanismen er uhensigtsmæssig, fordi selve processen med at bekymre sig medfører kolossal træthed og udmattelse. Nu er man ikke kun belastet af problemet, men også af bekymringerne om problemet. Når man har brugt alle sine kræfter på at bekymre sig om problemet, er der sjældent kræfter tilbage til at løse det.

Desværre mistolker mange stressramte deres træthed og udmattelse som et tegn på et forestående sammenbrud frem for det, det i virkeligheden er nemlig tegn på bekymring.

Heldigvis kan man også arbejde isoleret med dén mekanisme. Man kan lære at kontrollere sine bekymringer uafhængigt af de specifikke bekymringer, man har.

Sisse Find Nielsen.