Dulmer du dine tanker og følelser med mad?
Håndterer du dine tanker og følelser på en måde, hvor du får færre eller flere negative tanker og følelser?
Vi ved efterhånden, at der er mange andre årsager end sult, til at vi spiser. De fleste af os kender følelsen af, at det er noget andet end sult der driver os, når vi kaster os over chokoladeskildpadde nummer 5. Men én ting er at erkende det, noget andet er at komme problemet til livs.
Alene det at opnå bevidsthed om problemet, løser det ikke nødvendigvis. Faktisk kan erkendelsen af at man har et problem, som man ikke er i stand til at løse, gå hen og forstærke problemet, hvis man går og har tilbagevendende tanker om sig selv som håbløs, en fiasko osv. Således kan bestræbelserne med at analysere sig frem til problemets årsag og løsning, være en mestrings-strategi, der stik imod hensigten back-firer, fordi man får flere negative tanker om sig selv, der så også skal dulmes.
Lad os se på et eksempel:
Sofie har så længe hun erindrer døjet med vægten. Eller rettere sagt døjet med tankerne om vægten, for rent faktisk har hun aldrig vejet mere en 5 kg. mere end den vægt, hun ønsker sig. Når Sofies arbejdsdag er ovre, begynder hendes tanker straks at kredse om mad, i form af negative kæder af tænkning, som hun ’tygger drøv’ på: ”Ej, hvor har jeg bare lyst til at smutte forbi bageren”, ”Nej, det er forbudt”, ”bare ét stykke god chokolade”, ”hold op, jeg svag”, ”jeg har ingen kontrol” osv.
En drøvtygger er som bekendt et klovdyr, som fordøjer sin føde i to trin, først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og så synke det igen. Der er altså tale om en særdeles forlænget og uhensigtsmæssig type tænkning, som Sofie har gang i. Mens Sofie går og analyserer sig selv og situationen, bliver hun i stigende grad rastløs og anspændt, og føler sig trist, vred og skuffet over sig selv. Til sidst har hun det så elendigt, at hun synes det hele kan være lige meget, så hun køber 2 chokolade Ritter-sport i den nærmeste 7-eleven kiosk, som hun nærmest sluger.
Bagefter har Sofie det elendigt. Glæden ved at spise chokoladen var særdeles kortvarig, og nu kommer tømmermændene i form af kvalme og tsunamier af negative tanker. Således er Sofie tilbage ved sit udgangspunkt, dvs. fyldt med triste tanker og følelser, som hun kun kender til at ’dulme’ ved igen at spise, når smerten bliver tilstrækkelig ubehagelig.
Som det fremgår af eksemplet, er Sofies problem i virkeligheden ikke chokoladen. I bund og grund har Sofie ikke et problem med mad, men et problem med at håndtere sine tanker og følelser. Det ses bl.a. ved, at Sofie har uddelegeret kontrollen over sine tanker og følelser til chokoladen. Spisning er blevet en dysfunktionel måde at regulere dem på, som er uhensigtsmæssig, og forhindrer Sofie i at opdage, at hun faktisk selv har kontrollen.
Så hvis du trods almindelig kostvejledning er fanget i uhensigtsmæssige spisemønstre, er det sjældent kostplanen, der skal undersøges nærmere, men måden hvorpå du håndterer dine tanker og følelser.
Fanges du først i usunde tankemønstre ligesom Sofie, kan det forværre din situation. Ved at lære nye tankestrategier, kan du imidlertid genvinde oplevelsen af at have indflydelse på dine tanker, så det er dig, der styrer dine tanker og følelser og din spiseadfærd – og ikke omvendt.
Sisse Find Nielsen
Det kunne godt ha været mig det der!
Hej Ditte, de fleste af os kan genkende “mekanismen”. Problemet opstår først hvis man ikke føler man kan bryde den. Det kan man heldigvis med den rette hjælp. Kh Sisse