Er du altid i færd med at håbe eller fortryde?

Hvor ofte tænker du sådan her:

“Shit, det var noget lort i går. Jeg håber virkelig det bliver anderledes i morgen”

Du behøver ikke at svare i kommentarfeltet, for jeg kender allerede svaret: du gør det alt for ofte.

Egentlig har jeg slet ikke tid til at skrive på bloggen i dag, og jeg skylder stadig af følge op på gruble følgetonen, men jeg faldt lige over et klip fra et af Anders Matthesens gamle shows, som jeg bare må dele med jer.

Mange af jer har sikkert set klippet før, men det tåler bestemt en genudsendelse. Faktisk burde man se klippet som et fast morgenritual bare lige for at blive mindet om, at man hver dag kan træffe en beslutning om at leve livet. Man kan naturligvis også udskyde at leve livet til næste dag, hvor man så igen kan udskyde beslutningen.

Anders Matthesen gør sig nogle kloge betragtninger om at leve i nu’et eller rettere sagt om ikke at leve i nu’et – fordi man konstant er i gang med at tænke over noget, som er sket engang eller bekymre sig om noget, der kan ske i fremtiden. Og set udefra virker det jo helt absurd.

Ikke desto mindre har jeg hver dag samtaler med mennesker, der bekymrer sig om ting, der muligvis kan ske. Og det gælder for dem alle sammen, at det ødelægger deres livskvalitet og i mange tilfælde fører til angst.

Ind i mellem har jeg intensive-forløb, dvs. forløb hvor mine klienter kommer i terapi meget hyppigt fordi de er i en situation, hvor de partout skal ud af deres angst, f.eks. fordi de pludselig har fået et job der indebærer, at de skal gøre noget, som de er hunderæde for.

Og hver gang vi ses, er min klient bekymret for noget i fremtiden. Men hver gang vi ses, befinder han eller hun sig rent faktisk i fremtiden. I hvert fald ud fra en fortidsbetragtning. Og når det kommer til stykket (eller rettere sagt fremtiden), så har han eller hun aldrig et problem med at være i nutiden (som reelt er fremtiden), mens de befinder sig i den. Til gengæld har de det rigtig skidt med tanken om fremtiden. And so the story goes…

Og læg nu nøje mærke til hvad jeg skrev lige ovenfor: “…de har det rigtig skidt med tanken om fremtiden..”

De har det ikke skidt med fremtiden, men med tanken om den.

Og med et trylleslag bliver alting jo meget lettere, både for mig som psykolog – og for klienten. For det tager ikke særligt mange sessioner før klienten opdager, at tanker blot er en slags “ideer”, som bare kan ignoreres.

Og det er en stor lettelse for klienten og bestemt også for mig, der slipper for at gå ind i et tankeindhold, der nogle gange er så trist, at både klienten og jeg bliver i dårligt humør, hvis vi træder vande i det for længe.

Det kaldes en win-win.

Enough talk. Take it away Matthesen: