Forebyg stress og boost din hverdagsperformance

Gennem tiden har jeg fået mange henvendelser fra folk, der har været interesseret i mit metakognitive gruppeforløb. Men fordi de ikke har følt sig deciderede stressede eller har haft egentlig angst eller depression, har de ikke meldt sig til gruppeforløbet.

Flere af dem har ligefrem udtrykt ærgrelse over ikke at tilhøre målgruppen, da de oplever at have samme udfordringer som mennesker med stress, angst og depression (som eksempelvis søvnproblemer, bekymringer og tankemylder) blot i en mindre grad. Og for at forebygge at problemerne eskalerer, har de efterspurgt flere muligheder for at få adgang til de effektive metakognitive værktøjer, som jeg arbejder med i mit metakognitive gruppeforløb.

Den mulighed kommer NU!

Lørdag og søndag d. 21 og 22 januar 2017 begge dage kl. 9.30 – 16.00 holder jeg weekendkurset:

“Forebyg stress og boost din hverdagsperformance”.

Kurset er åbent for ALLE, der ønsker at forebygge stress og samtidig øge deres hverdagsperformance.

“Det lyder underligt. Hvordan hænger det lige sammen?”, tænker du måske.

For det kan umiddelbart lyde lidt kontraintuitivt, at vejen til at forebygge stress og øge sin hverdagsperformance er den samme.

Og jeg forstår godt, at det kan lyde lidt mærkeligt. Det skyldes blandt andet, at vi har fået tudet ørerne fulde om, at stressforebyggelse er et spørgsmål om at geare ned og lytte til kroppens signaler og i særdeleshed performe mindre.

Men der er ikke et årsags-virknings forhold mellem stressforebyggelse og øget performance.

Faktisk er stressforebyggelse og øget performance overhovedet ikke i konflikt med hinanden (derfor ser vi også mange ”stressramte” mennesker, som er uden beskæftigelse og mange mennesker i beskæftigelse, som er uden stress.)

Til gengæld er der et årsags-virkningsforhold mellem overtænkning og for meget ”lytten til kroppens signaler” på den ene side – og stress og manglende performance på den anden side.

“Fortæller du mig nu, at det er et problem, at jeg er et reflekteret menneske, som kan mærke mig selv?” – tænker du måske nu.

Nej. Det er ikke det, jeg fortæller dig. Faktisk betragter jeg mig selv som et overordentligt reflekteret menneske, der er god til at mærke mig selv.

Men det er langt fra det samme, som at gå rundt og spekulere over tingene konstant, og jeg mærker heller ikke efter hele tiden. Det meste af tiden ”er” jeg bare – og i fuld gang med de ting, som livet kræver af mig.

I det hele taget er jeg ikke særligt optaget af hvem jeg er – eller hvordan jeg har det, og af den grund har jeg det ganske fint. Hverken særligt prangende eller særligt skidt.

Og det er et godt udgangspunkt for virkelig at kunne nyde de ekstraordinære oplevelser og for at kunne håndtere røvturene, når de kommer.

Og den tilstand er tvingende nødvendig for at kunne performe. For når man virkelig skal knokle igennem dur det ikke, at man hele tiden har sine egne følelser og fornemmelser i forgrunden. Det, som skal være i forgrunden er opgaven. Alt andet giver anledning til manglende opgavefokus, usikkerhed, misforståelser, samarbejdsproblemer – og you name it.

På samme måde skal man ikke over-analysere alle trin og beslutninger i performanceprocessen. I 2014 opdagede hjerneforskere, at fodboldspilleren Neymars hjerneaktivitet er mindre end 10 % af hjerneaktiviteten hos en amatørspiller, når han dribler forbi modstanderne. Og på spørgsmålet om hvad Michael Laudrup tænkte, da han lagde den berømte sidelæns aflevering til Ebbe Sand ved VM i 1998, svarende han: “Jeg tænkte ikke. Hvis jeg havde tænkt, havde jeg ikke nået at gøre det.”

Når Laudrup og Neymar excellerer i fodbold (og det kan vist ikke diskuteres at de gør – eller gjorde) anvender de en viden, som rækker ud over deres tænkning. Det er ikke blot en fordel i selve situationen. Det øger deres generelle tillid til at håndtere performance situationer spontant.

I modsætning hertil finder man den ængstelige og deprimerede person. Han har ikke tillid til tingene, men bekymrer sig primært om dem. Han vil helst forstå alting og føle, at han er i fuld kontrol, inden han kaster sig ud i noget. Han lever udfra princippet ‘better safe than sorry’. Problemet er bare, at safe makes him sorry. Han får nemlig ikke udrettet noget. Og det bekymrer ham. Og i forlængelse heraf stoler han mindre og mindre på, at han overhovedet er i stand til at håndtere helt almindelige dagligdagssituationer.

***
Så svaret er altså nej. Det er ikke problematisk at være et reflekteret menneske, som kan mærke sig selv. Det er formentlig både Neymar og Laudrup. Men de aktiverer ikke overtænkning og føleri i alle tænkelige situationer. I nogen situationer deaktiverer de deres tænkning. De overgår til at være “detached Mindful”, som det hedder.

Detached Mindful kræver nøjagtig instruktion og ikke mindst træning. Men når du først har trænet og lært at være detached mindful, kan du kontrollere hvilke tanker du vil beskæftige dig med.

Så kan du slippe de tanker, der giver dig stress og holder dig vågen om natten og vælge de tanker, der skaber resultater. Valget er dit .

***

Det er også dit valg, om du vil deltage på mit kursus og lære at være detached mindful og stifte bekendskab med de øvrige strategier, der kan hjælpe dig med at forebygge stress og øge din performance.

Hvis kurset er lige noget for dig, behøver du formentlig ikke at tænke særligt længe over det. Så vil du bare kunne mærke det. Det samme gælder, hvis kurset absolut ikke er noget for dig. Så er du helt sikkert også klar over det.

Du kan tilmelde dig “Forebyg stress og boost din hverdagsperformance” lige HER

HVORNÅR: Lørdag og søndag d. 21 og 22 januar 2017 begge dage kl. 9.30 – 16.00.

HVOR: KB-boldklub, Pile Allé 14B, 2000 Frederiksberg.

PRIS: 4500,- inklusiv kursusmaterialer og forplejning (morgenkaffe, frokost samt eftermiddags kaffe & kage).

Vidste du forresten, at det kan gå grusomt galt hvis man konsekvent lytter til sin krops signaler? Det er ikke særligt godt at gøre. Især ikke hvis du ikke er enig med din krop i, hvad dit overordnende mål er – altså det mål som gør dig lykkelig og tilfreds på den lange bange. I videoen nedenfor kan du se et eksempel på hvor galt det kan gå, hvis du aldrig formår at overhøre dine krops signaler.

 

Kh Sisse

PS. Metakognitiv gruppeterapi er på kort tid blevet ‘det nye sort’ indenfor psykologisk behandling, da terapiformen er utrolig effektiv til behandling af stress, angst og depression. Det kræver imidlertid langvarig specialiseret træning, stor erfaring og løbende supervision at udføre metakognitiv terapi, så tjek altid om din metakognitive behandler er MCI-certificeret metakognitiv terapeut.