Blog

Grublerier vol. 3


Den sidste tid har jeg kigget på grublerier som fænomen. Og de er bestemt ikke uinteressante at beskæftige sig med, da de er hovedårsagen til psykisk nedstemthed og klinisk depression (Major depressive disorder).

Hvis du ønsker at læse mine indlæg om grublerier kronologisk, kan du starte her

Indtil nu har vi kigget på grublerier i sig selv og de positive antagelser om grublerier, der opretholder dem. De positive antagelser er de positive overbevisninger vi har om grubleriers nytteværdi og fordele, som f.eks. “hvis jeg grubler over mine fejl, kan jeg undgå at begå dem i fremtiden”. 

Udsagnet ovenfor er blot ét eksempel på en positiv antagelse om grubleriers nytteværdi. Det findes mange andre positive antagelser, som f.eks. “grublerier giver mig selvindsigt” eller “grublerier gør mig bedre til at træffe beslutninger”.

Jeg har imidlertid (forhåbentlig) også slået fast, at grublerier ikke løser så meget som ét eneste problem, men udelukkende har den funktion, at de holder dine negative følelser i kog.

Og nu er jeg klar over, at du formentlig sidder og tænker: “Ja, det er godt med dig Sisse, men hvis jeg ikke grubler over tingene, hvordan finder jeg så ud af, hvordan jeg skal leve mit liv og hvilke beslutninger, jeg skal træffe?”

Og svaret er simpelt: det ved du intuitivt, når du holder op med at gruble!

Men hvis du ikke stopper med at gruble, finder du aldrig ud af hvordan det føles at være i en tilstand, hvor du kan have tillid til din intuition.

(Det er ikke det samme som at din intuition altid har ret. Men det er også underordnet, hvis du har tillid til at du kan begå fejl og komme over dem).

Og nej! Du kommer ikke til at gøre vanvittige ting, bare fordi du ikke grubler.

Lad os tage et eksempel og forestille os, at du er kvinde og ligesom jeg bor på 4. Sal til højre.

Og det her er din partner:

onslow

 

 

 

 

 

(hvis du er mand må du selv forestille dig en kvindelig pendent til Onslow)

Og på 1.sal til højre bor ham her (pift!):

hey-soedeskal-du-have-noget-medfra-ikea-2

 

 

 

 

 

 

 

 

Og ærligt talt, så er Onslow gået hen og blevet en anelse slap og doven. Du har i månedsvis (forgæves) forsøgt at få ham til at hente det rullegardin, som I har manglet i børneværelset siden sidste sommer. Desuden er du knap så imponeret over hans undskyldninger, som du engang var, for Onslow siger de samme ting igen og igen – så du kan lige så godt tænke dem selv.

Derimod er 1. th. overraskende aktiv og foretagesom. Der er simpelthen ikke grænser for hvad han stiller op til, når du har brug for en hånd. Og så er han i øvrigt så sød og inspirerende, og gør sig utrolig mange interessante refleksioner om alting.

Ok. Scenen er ligesom sat, right? Onslow er et skvat og 1.th er drømmemanden.

Alligevel sker det ikke, at du “pludselig” en dag finder dig selv i soveværelset på 1.th. Eller jo, det kan godt være at du gør det, men det er ikke noget, der “bare sker”.

For lang tid før det sker, har du grublet og haft alenlange samtaler med dig selv:

Hvorfor tager Onslow sig ikke snart sammen…
Jeg holder det ikke ud længere…
Det er synd for mig…
Bare Onslow var som 1.th…
Shit, hvad er det jeg går og tænker på…
Jeg tænder vel ikke på andre fyre, vel…
Jeg føler mig svigtet…
Bør vi have parterapi….
Vi er jo kun venner…
Det er jo bare en lille tur til Ikea…
Hvad mon Onslow siger til det…
Åh, det hele er forfærdeligt…

…Og mens grublerierne kører som et ubønhørligt depressivt baggrundstapet, får du det stadig dårligere. Til sidst føler du dig så trist og ensom, at du slet ikke kan sige nej til en bred skulder at læne dig op af, og et (til at begynde med) venskabeligt kram og et glas vin og…

Hov. Så skete det bare…

NOT.

Vanvittige ting sker ikke “bare”, når du ikke grubler.

Til gengæld sker der vanvittige ting, når du grubler. For mange tilsyneladende “vanvittige” handlinger (som f.eks. utroskab, misbrug eller overdrevent behov for at sidde og glo på tv mm.) handler i bund og grund om at ‘dulme’ det depressive baggrundstapet, som grublerier afstedkommer.

Og set i det lys er handlingerne slet ikke så “vanvittige” igen. De tjener nemlig et vigtigt formål: at dulme det, som i virkeligheden er problemet: grublerierne.

***

Så er tiden kommet til en outtro. Og eftersom jeg ikke har noget galant i ærmet, vil jeg slutte af med at minde dig om hvordan escape-adfærd (selvom den føles helt rigtig i situationen) som regel ender med at back-fire – og blot giver anledning til fornyede grublerier.
God fornøjelse med 1.th: 9 måneder senere.

Kh Sisse

PS. Du finder mine tidligere indlæg om grublerier her og her.

 

Ét svar til “Grublerier vol. 3”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *