I går gik jeg 20.000 skridt. Det udløste et ’Top Badge’ dvs. en slags digital medalje fra min fitness tracker, der overvåger min puls, min søvnrytme, mit væskeindtag og mit aktivitetsniveau.
Årsagen til, at jeg bærer en fitness tracker døgnet rundt er, at jeg forsøger at optimere mig selv. Jeg vil have mere overskud, træne mere stabilt, og så vil jeg sænke min hvilepuls og forbedre min nattesøvn. Alt sammen for at blive stærkere – både fysisk og mentalt.
For at nå mine mål, har jeg altså gang i omfattende selv-monitorering. Og dem der kender mig – eller har været på mine kurser er formentlig ved at falde ned af stolen nu:
”Sagde hun virkelig selv-monitorering?”
Ja, det sagde jeg faktisk. Og det kræver selvfølgelig lidt forklaring, da jeg plejer at argumentere for, at man har det bedst, når man lader sig selv være i fred – og i det hele taget har et ydre fokus.
Og det er også rigtigt.
Det bedste sted at have sin opmærksomhed er væk fra sig selv. Væk fra sine tanker, følelser og fornemmelser. Og det er da også dér, de fleste mennesker har deres opmærksomhed det meste af tiden, med mindre der er tale om mennesker med stress, angst eller depression. De har generelt et forstørret selvfokus, som er én af årsagerne til deres mistrivsel.
***
Når vi retter vores opmærksomhed væk fra os selv, får vi det automatisk bedre. Vi kender alle de situationer, hvor vi ”glemmer os selv”, og mens vi befinder os i en tilstand af selvforglemmende opslugthed af aktiviteter, der fuldstændig lægger beslag på vores opmærksomhed, har vi det bedre. Tilstanden hedder flow og er fundamentet for oplevelsen af kontrol, lethed, tilfredshed – og sågar lykkefølelse.
Men flow er ikke bare en behagelig tilstand. Det er også en tilstand, der gør os i stand til at skelne væsentligt fra uvæsentligt.
Når vi befinder os i flow, er vi yderst kompetente til at opsnappe impulser, som er væsentlige og filtrere uvæsentlige impulser fra. Man kan sige, at vi fra naturens side er i besiddelse af et default mode eller en standardindstilling, som gør os i stand til at opsnappe impulser vi bør reagere på, også selvom vi er dybt engageret i andre ting.
Det er bl.a. årsagen til, at vi husker at spise og gå på toilettet uden at tænke synderligt over det. Det er også grunden til, at vi ikke automatisk stikker ungerne en Marsbar hver gang de plager og ikke hopper i kassen med en kollega til julefrokosten, selvom han/hun er lækker og inviterer til mere end faglig udveksling.
Inderst inde ved vi altså hvad der er vigtigt og kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt – og træffe beslutninger, når vi ikke overanalyserer dem. Først når vi begynder at overanalysere vores impulser og mulighederne for at handle på dem, begynder vi at føle os usikre.
Det skyldes, at der typisk ikke findes entydige forklaringer på mange af de impulser og spørgsmål, der konstant dukker op i vores bevidsthed, men tvivlen skaber i sig selv usikkerhed, som i værste fald fører til stress- og angstproducerende spiraler.
At være mindre ophængt i os selv og mere i flow er altså helt afgørende for vores subjektive trivsel og en forudsætning for, at vi kan opnå tillid til vores dømmekraft – og dermed os selv.
***
Nu kan du helt sikkert komme med indvendinger mod flowtilstanden ved at trække et eksempel op af hatten, hvor manglende analyse og refleksion gjorde, at situationen endte tragisk.
Ikke desto mindre er det afgørende for vores mentale helbred, at vi ikke lader sådanne enkeltstående begivenheder styre vores tilværelse og forhindre os i at komme videre med vores liv.
Vi kan nemlig ikke slippe af med stress, frygt og angst eller for den sags skyld blive lykkelige – så længe vores opmærksomhed er rettet mod os selv og monitorerer efter trusler!
Så tilbage til mig, der i øjeblikket har gang i en hel del selv-monitorering. Hvad i alverden har jeg gang i?
Når jeg holder øje med mig selv skyldes det, at jeg søger information om de forhold, jeg skal optimere på. Og tro mig når jeg siger, at jeg ikke bryder mig lige meget om alt det, jeg opdager. F.eks. er min søvn ikke optimal og min hvilepuls langt fra Indurains.
Men trods omfattende selvmonitorering er min selvbeskæftigelse i virkeligheden ret begrænset. Jeg er nemlig i stand til lynhurtigt at opsamle fakta og derefter gå i flow og således blot handle på fakta. Jeg tænker ikke ret meget over mine udfordringer. Fitness trackeren har allerede givet mig den viden, jeg skal bruge. Jeg retter bare ind. Ingen bekymringer. Ingen længerevarende analyser, forhandlinger, indvendinger eller selvsnak. Bare action.
Jeg har således fuldstændig styr på min opmærksomhed og evne til at gå off-line på mit tankespind – og derfor kan jeg profitere af de informationer, jeg henter fra selv-monitorering.
Hvis jeg derimod havde som grundlæggende problem, at jeg ikke kunne switche fra online til offline på mine tanker og konstant selv-monitorerede, ville jeg bruge alt for meget tid på negative mentale scenarier, som ville gøre mig i dårligt humør og jeg ville aldrig komme frem til effektiv implementering af løsninger.
Pointen er altså, at du skal have grundlæggende styr på dig selv, hvis selv-monitorering skal give mening. Hvis ikke du grundlæggende har styr på dig selv, giver selv-monitorering ingen mening, men tværtimod bagslag – og kan ligefrem underminere din trivsel.
***
Hvis du gerne vil have grundlæggende styr på dig selv – og opnå kontrol over din tænkning og opmærksomhed med henblik på at reducere stress, angst og depression, kan du tilmelde dig mit metakognitive gruppeforløb, der starter torsdag d. 22 februar (dvs. umiddelbart efter vinterferien). Du tilmelder dig via linket her.
Kh Sisse
Skriv et svar