For lang tid siden arbejdede jeg i en kommune, hvor jeg bl.a. havde samtaler med børn. Men nogen af samtalerne martrede mig. Det var især samtaler, hvor forældrene var bekymrede for deres børn f.eks. fordi børnene havde mistet deres kæledyr, ikke havde en bedste ven, ikke blev udtaget til fodboldkamp, you name it.
Forældrene havde det naturligvis også svært og følte sig magtesløse, fordi de ikke kunne tale med deres børn – og derfor bad de mig om at tale med dem.
Problemet var bare, at det ikke løste noget som helst, at jeg snakkede med børnene. Tværtimod. For det sidste børnene havde brug for var at blive sendt op til ’damen i kommunen’, når de var kede af det. De havde derimod brug for at vide, at de altid kunne snakke med deres forældre – og særligt, når de havde det svært.
Ikke desto mindre kunne forældre være temmelig stålsatte, når først de havde fået den idé, at jeg skulle tale med deres børn.
Det eneste jeg kunne gøre var derfor at inddrage forældrene i mine overvejelser og lade dem forstå, at vi var på samme hold og ikke havde modstridende interesser – også selvom de ikke fik dét, de umiddelbart kom efter.
Og som regel gik det fint. Som f.eks. da jeg snakkede med Ea, som var usikker på, om hendes søn Anton havde det godt. Året før var Ea blevet skilt fra Antons far, og nu var hun usikker på, hvordan Anton havde tacklet skilsmissen. Ea var også i tvivl om hvorvidt hun var en tilstrækkelig god mor, og som forventet spurgte hun mig:
”Kan du evt. tale med Anton, så jeg kan få svar på mine spørgsmål?”
”Det kan jeg sådan set godt”, svarede jeg. ”Men der er én ting, du skal vide: Hvis jeg taler med Anton, så stjæler jeg en relation fra dig.”
Mere behøvede jeg ikke sige. For straks efter trillede tårerene ned ad Eas kinder, for hun vidste øjeblikkelig, at den relation hun bad mig tage, var den relation hun selv drømte om at eje, nemlig en relation, hvor hun kunne tale med Anton og støtte, opmuntre og berolige ham, og således kunne rumme hans svære følelser.
Jeg snakkede aldrig med Anton, men det gjorde Ea til gengæld. Og langsomt, men sikkert fik Ea svar på sine spørgsmål og genvundet tilliden til sig selv. En tillid, som jeg ville have undermineret, hvis jeg havde taget snakken.
***
Vi har alle sammen relationer til andre mennesker som f.eks. vores børn, som kan være mere eller mindre bæredygtige. Men der findes en relation, som er endnu vigtigere; nemlig den relation, vi har til os selv.
På samme måde som vores relation til et andet menneske kan være mere eller mindre bæredygtig, kan vores selv-relation også være det.
En bæredygtig selv-relation er karakteriseret ved, at vi kan rumme og håndtere vores svære følelser – og støtte og opmuntre os selv, når vi har det svært.
Omvendt er en mindre bæredygtig selv-relation kendetegnet ved, at vi har vanskeligt ved at håndtere vores eget følelsesliv. Derfor vil vi typisk lede efter nogen eller noget, der kan håndtere det, når nu vi ikke selv kan. Det kan være alt fra massage, en fridag eller en jordbærkage til en kæreste, en psykolog eller antidepressiv medicin.
Problemet med den slags håndtering er, at vi forærer den allervigtigste relation vi har væk og underminerer dermed vores tillid til, at vi selv kan håndtere vores følelsesliv. Og det er hovedårsagen til, at vi udvikler stress, angst og depression.
Heldigvis kan vi ændre vores selv-relation på nøjagtig samme måde, som vi kan ændre vores relation til andre mennesker. Vi kan udvikle en relation til os selv, hvor vi får kontrol over vores følelsesliv og har tillid til, at vi selv kan støtte og hjælpe os igennem livets kriser.
***
Uanset om jeg laver kurser, coaching eller terapi, hjælper jeg mine kunder med at udvikle en bæredygtig selv-relation. Det er et gennemgående træk i alt, hvad jeg laver. Når man har en bæredygtig selv-relation, har man mental frihed, og det er reelt det vigtigste i livet – og fundamentet for al anden frihed.
Tirsdag d. 7 august stater mit metakognitive gruppeforløb igen op, hvor du lærer at få bugt med symptomer på stress, angst og depression.
Hvis du vil vide, hvordan du kan genvinde kontrollen over dit følelsesliv (og er indstillet på at stoppe med at uddelegere kontrollen over det) kan du bl.a. lære det her.
Jeg kommer dog ikke til at vugge dit indre barn, for så stjæler jeg en vigtig relation fra dig.
Gode sommerhilsner, Sisse.
Skriv et svar