Jeg orker det ikke!
Sådan tænker jeg, hver eneste gang jeg skal i gang med at træne efter en træningspause. Jeg vil så gerne i gang, og alligevel tænker jeg altid sådan.
Jeg går ikke bare i gang, men vil i gang på den rigtige måde.
Derfor tænker jeg nøje over, hvornår jeg skal træne, hvordan jeg skal træne, og hvad jeg skal spise før og efter. Jeg tænker også over alt det, jeg så ikke når – hvad det har af konsekvenser, og hvad jeg skal stille op med det.
Når jeg har tænkt det hele igennem og har en fornuftig plan, har jeg brugt så mange mentale kræfter, at ikke orker at gå over i fitnesscentret. Desuden trænger hverdagens ordinære gøremål sig ubarmhjertigt på, så jeg må nok også hellere lige sætte en kogevask over og få betalt et par regninger.
Og sådan går det til, at jeg ved dagens afslutning ikke har fået gjort det, jeg så gerne ville, men har brugt min energi på hverdags bøvl og selv-snak, som ikke har rykket mig et skridt videre i retning af det, som er vigtigt for mig.
Men i dag gjorde jeg noget andet. Jeg gik bare. Uden en forkromet plan. Uden at have det rigtige ’mind-set’. Uden at overtænke og bekymre mig.
Og bevares – jeg kunne godt have trænet flere intervaller og med større intensitet. Jeg kunne helt sikkert også have spist mere optimalt før og efter, men jeg har trænet!
Jeg har gjort noget, som er vigtigt for mig.
★★★
Det fik mig til at tænke på angst. Angst er en psykisk lidelse, der handler om, at man ikke kan lade være med at overtænke og bekymre sig.
Angst handler ikke om at være bange for noget bestemt. Problemet er så at sige ikke de problemer man har, men at man ikke kan lade være med at bekymre sig om dem.
Lider man eksempelvis af helbredsangst er problemet ikke, at man muligvis kunne fejle noget ondartet. Problemet består i, at den helbredsangste ikke kan lade være med at bekymre sig om det – og oplever sine bekymringer som aldeles ukontrollérbare.
Men bekymringer er kontrollérbare. Faktisk er det rent nemt at stoppe uværdige og meningsløse bekymringer og gøre op med mønstre, følelser og adfærd, som forhindrer én i at få det bedste ud af livet.
Gode hilsner
Sisse
Hej Sisse,
Jeg har lige et enkelt spørgsmål, som jeg håber du vil svare på i forbindelse med motion og træning.
Er du fortaler for, at hvis jeg nu er virkelig bare mentalt smadret og træt i hovedet. Vil du så råde mig til at løbe en tur, hvis jeg nu får mig selv overtalt?
Med andre ord, vil du så anbefale, at jeg dyrker motion efter en mental krævende dag? Så længe motionen ikke fungerer som en “flugt”.
Mvh. Malene
Kære Malene,
Tak for dit spørgsmål.
Den største vedligeholdende faktor ved stress, ængstelighed og tristhed er al den ”coping” man typiske har gang i, når man har det svært. Det kan både være mental coping, som fx at dvæle ved sine negative tanker og adfærds coping, som fx at forsøge at hvile sig mere. Problemet med coping strategierne er, at man ændrer sin naturlige adfærd blot fordi man har det svært. På den måde får man et anderledes liv, end det liv man ellers ville have, hvis ikke man havde det svært – og det er med til at konsolidere idéen om, at der er noget galt med én. Desuden har de fleste coping strategier det med at ’back-fire’ og lede til nye bekymringer. Det kan fx være at man løber en tur for at få det bedre, men bliver meget bekymret hvis ikke det lige virker.
Derfor er regel nummer 1, når man har det psykisk vanskeligt
at stoppe med at cope så man kan opdage, at tanker og følelser regulerer sig selv, hvis man lader dem være.
Så mit svar på dit spørgsmål er: Løb blot en tur eller bliv trygt hjemme. Dyrk motion fordi du gerne vil dyrke motion, og brug ikke motion som middel til at regulere din mentale trivsel.
Kh Sisse