Jeg har haft den værste måned.
Jeg vidste godt, at den ville blive slem, for min kalender har været massivt booket længe. Jeg vidste også, at fredag ville være kulminationen på flere måneders intens undervisning og videreuddannelse i udlandet.
Hvad jeg ikke havde taget højde for var 2 forældremøder, 1 spillermøde i KB’s talentafdeling, 1 informationsmøde i HIK’s pigeafdeling, 2 lejrskoler med medbragt mad og 2 x bøjletandlæge, krisekørsel af datter, som ikke nåede terminsprøven pga. kobberkabel tyveri hos Bane Danmark, syge børn, lægebesøg, vinduespudser – alt sammen toppet op med en kedelig konflikt med en ven. Nå ja, så gik min kogeplade, ovn og opvaskemaskine ned omtrent samtidig (hvad sker der med de apparater – kommunikerer de med hinanden i et parallelt univers?!) Og så er der sikket noget mere, jeg bare har glemt…
I hvert fald var jeg træt som Metusalem, da jeg sent fredag eftermiddag kørte hjem fra arbejde. Jeg følte jeg mig psykisk nedstemt og kropsligt opstemt med buldrende stresssymptomer i form af uro i kroppen og med en fornemmelse af at have en elastik viklet adskillige gange rundt om luftrøret.
Men jeg røg ikke i fælden. Den værste fælde af dem alle, når man har det skidt og føler sig stresset. Fælden, som går ud på at man begynder at bekymre sig over situationen og begynder at overanalysere hele sit liv.
It’s a trap. Don’t go there.
Da jeg kom ind af min dør, blev jeg ikke ligefrem positivt overrasket. Jeg var øjensynlig ikke den eneste, der kom træt hjem. Alle var oversultne og køleskabet var tomt, og jeg blev ramt af en sværm af frustration og modsatrettede forventninger til hvad aftenen skulle byde på.
Min datter skulle spise ikke nu, men nu for at nå et Colour Run-arrangement, som jeg ingen anelse havde om, hvad indebar. Og min søn havde store forventninger til straks at få serveret de hjemmelavede Nachos med Guacamole, som jeg var kommet til at love ham dagen før.
Bare tanken om at ramme et supermarked med modne avokado, gav mig lyst til at dreje om på hælen og vandre lige ud af landevejen. Men jeg stoppede mig selv i yderligere overvejelser, selvom jeg blev tæppebombet af negative tanker, som jeg snildt kunne gruble over. Specielt tanken om hvorvidt den forestående weekend ville blive en kedelig forlængelse af de foregående uger, strejfede mig en 6-700 gange.
Skiftevis foreslog én af os en take-away løsning, og skiftevis skød vi hinandens forslag ned, og således fortsatte tomgangen. Pludselig kom én af ungerne i tanke om, at vores hood på Østerbro skulle være det nye Burger Hotspot i København med hele 3 burger joints. Mit tilstand fornægtede sig dog ikke, og jeg forestillede mig straks, hvordan vi ville slæbe os frem til burger mekka, og ikke kunne få et bord.
Endnu engang lykkedes det mig ikke at hoppe på mine negative tanker, og da alle løsninger så ud til at være lige håbløse, gik vi bare ud af døren.
★★★
Det var befriende at komme udenfor. En friday night sensommer stemning ulmede på gaden og stod vinkelret på den dårlige stemning, der herskede oppe i lejligheden.
Ubesværet og kvikt fik vi et bord på Østerbros Originale Burgerrestaurant. Jeg lod mig rive med af stemningen og bestilte til min egen overraskelse en fadøl, fordi den så kolossalt indbydende ud (de serverer fadøl i isfrostede glas, som har stået på køl).
Og i takt med at jeg lagde familiefortrædelighederne bag mig og stoppede med at tjekke mit humør og mine stresssymptomer, investerede jeg min opmærksomhed i familien og i den udmærkede lakrids milkshake, jeg fik serveret til mine chili fritter(!)
Da vi kom hjem igen, var jeg mentalt et helt andet sted end jeg i min vildeste fantasi kunne have forestillet mig blot 3 timer tidligere.
Netop fordi jeg ikke blev hjemme og rullede gardinerne ned, og skabte rum til at ’mærke efter’ og overtænke mine kvaler og symptomer, så forsvandt de.
Jeg hverken fortrængte eller glemte de negative tanker, som ramte mig, men jeg dvælede ikke ved dem. Jeg ved jo stadigvæk godt, at jeg trives bedst med mindre kaos og mere ’ro, renlighed, regelmæssighed’. Det skal jeg gøre noget ved, frem for at bekymre mig om det.
★★★
Alle mennesker oplever til tider at være trætte, forkomne, kede af det og have stresssymptomer. De, som benægter det, lyver.
Forskellen på dem, som vedligeholder eller overvinder situationen ligger ikke i evnen til at leve det ’rigtige’ liv eller træffe ‘rigtige’ beslutninger, men i evnen til at undgå fælden. Skurken. Skarnet. Svinet – om du vil.
It is that simpel.
Der er kun én ting, du virkelig skal skrive dig bag øret, når det drejer sig om at undgå vedvarende stress:
Gå.
Udenom.
Fælden.
Også selvom den skriger på dig. For det gør den, specielt når du har det skidt.
Du skal aldrig løse dine problemer ved at overtænke dem, når du befinder dig midt i orkanens øje. Det bliver en selvopfyldende profeti, hvor du udpiner sin situation frem for at finde løsninger. Det er en catch22.
★★★
Enough talk.
Hvis du har grublet og bekymret dig længe og stadigvæk har et problem, er der gode indikationer for at du gør noget andet, end du plejer.
For hvis dine bekymringer og grublerier hjælper, hvorfor har du så stadigvæk problemer? Og hvis det er så effektivt, hvorfor skal du så blive ved med at gøre det? Og hvordan ved du egentlig, om du bekymrer dig om det rigtige? Og hvornår ved du, om du har grublet tilstrækkeligt?
Skal jeg også lære dig, hvordan du konsekvent undgår fælden og ikke undgår stress – men undgår vedvarende stress, så book med det samme et individuelt on-line forløb, hvor vi får bugt med de overbevisninger, som er årsagen til at du hopper i fælden og bekymrer dig.
Jeg har plads til 5 individuelle online-forløb i min kalender de næste 14 dage, så tilbuddet er til dig, der ikke kan komme hurtigt nok i gang.
Kh
Sisse
www.sissefindnielsen.dk
Skriv et svar