Lev dit liv på autopilot!

Jeg kunne ikke falde i søvn i går. Så kom jeg til at kigge i min mailboks på mobilen.

(Det kan jeg i øvrigt ikke anbefale!)

Jeg bladrede ned gennem de mange ulæste mails, som var markeret med en blå prik.

De fleste bladrede jeg bare forbi. Men der var én mail, der fangede min nysgerrighed, som jeg åbnede.

Den handlede om at leve sit liv på autopilot. Eller rettere sagt problemerne forbundet med at gøre det.

For det ville gøre mig ude af stand til at ”mærke min egen lyst” og forringe min evne til at ”finde ud af, hvad jeg skal med mit liv”.

***

Det er tankevækkende, nej det er faktisk urovækkende, hvordan problemer med psykisk mistrivsel tilskrives det forhold, at vi lever vores liv på autopilot og ikke ”mærker nok efter” i os selv.

For faktisk hænger det lige modsat sammen!

 

Når man mistrives psykisk, kører man aldrig på autopiloten.

Tværtimod er man konstant ophængt i tankerne om ”hvad har jeg egentlig lyst til?”, ”hvad skal jeg med mit liv?” , ”magter jeg overhovedet noget?”, ”hvorfor har jeg det sådan?” og ”hvorfor ved jeg ikke, hvad jeg føler?”

***

Ikke desto mindre hører vi det igen og igen: Psykisk mistrivsel skyldes at du ikke ’mærker efter’ og har mistet forbindelsen til dit ’dybe indre’.

Løsningen er derfor i direkte forlængelse: Du må finde på måder at mærke efter og fordybe dig i dig selv på – og stoppe med at leve et halvbevidst liv på autopilot.

Men det er faktisk en rigtig dårlig idé. Især hvis man mistrives psykisk og eksempelvis har stress.

Når man har stress, mangler man ikke selv-bevidsthed. Tværtimod kan man ikke slippe af med den!

Man er konstant opmærksom på sig selv. Optaget af sine tanker, af sine følelser og sine kropslige fornemmelser, og jo mere man mærker efter, des mere konstaterer man, hvor skidt man egentlig har det.

Når man har stress, udvikler man også en særlig ”sig selv-adfærd“. Man undgår f.eks. sociale arrangementer for ikke (selv) at blive overvældet. Man taler med sin veninde for (selv) at blive beroliget. Man går til lægen for ikke (selv) at bekymre sig. Man går tur i skoven for (selv) at få ro i hovedet. Man hviler sig mere for (selv) at få overskud. Alt sammen adfærd, der handler om at regulere ”sig selv”.

Selv-bevidstheden jeg taler om, har intet at gøre med selv-optagethed. Tværtimod. Når man har stress, lider man under selv-bevidstheden, og vil hellere end gerne slippe for den.

***

Alle ”mærk efter” – strategierne, som mange behandlere anbefaler, kan samles i et såkaldt kognitivt reaktionsmønster, som er velbeskrevet indenfor metakognitiv forskning i psykopatologi.

Reaktionsmønstret består af lange kæder af overtænkning i form af bekymringer (“Hvad hvis nu…?”) og grublerier (“hvorfor har jeg det sådan?”), som man tygger drøv på, og en øget tendens til at engagere sig i trusselsmonitorering (“er der fare på færde?”) og en uhensigtsmæssig adfærd, som virker kontraproduktivt (fx undgåelsesadfærd).

Frem for at lindre stress og psykisk ubehag, skaber reaktionsmønstret øget stress og sågar psykisk lidelse.

***

Så hvordan kan det egentlig være, at de fleste behandlere peger på mere ’mærken efter’ som universalmidlet mod psykisk mistrivsel og stress?

Det skyldes, at mange behandlere overser noget fundmentalt. De skelner ikke mellem det, man som stressramt bekymrer sig om, og det som man som stressramt er optaget af.

Mennesker med stress er ikke optaget af det, der stresser dem. De er meget bekymrede over alt det, der stresser dem, men det er ikke dét, de er optaget af.

Det, de er optaget af er: sig selv!

Når man har stress bruger man al sin opmærksomhed på at ‘mærke efter’ og tænke: Hvad hvis jeg ikke magter mit job? Hvad hvis jeg bliver fyret? Får jeg det nogensinde godt igen? Hvad hvis jeg ikke kan sove? Hvorfor har jeg det sådan? Hvad hvis jeg skal have medicin osv.

Kan du se forskellen?

***

Mange terapeuter og behandlere er ikke opmærksomme på den forskel. Men hvis du har eller har haft det psykisk skidt, så ved du nøjagtig hvad jeg taler om.

Der er stor forskel på det man bekymrer sig om, og det man er optaget af, når man har stress:

Stressramte er først og fremmest optaget af sig selv. De er selv-bevidste frem for andre-bevidste, og er hypersensitive og overvagtsomme overfor deres humør og kropslige fornemmelser, som de skanner og overvåger uafbrudt.

Deres opmærksomhed er ikke fokuseret eksternt på noget andet, men internt på selvet, hvor den fastlåses på trusler og farer som f.eks. ubehagelige tanker, følelser og symptomer.

***

Som tidligere nævnt handler selv-bevidsthed ikke om selv-optagethed. De fleste stressramte er drøntrætte af al den selv-bevidsthed. De føler sig martret af den, og længes efter at komme af med den, og tilbage til en tid hvor de ikke tænkte og følte så meget – og bare kørte på:

AUTOPILOT!!!

Ja, jeg sagde autopilot.

Når man ikke har stress, angst eller depression lever man det meste af tiden på autopilot.

Og det er en sund måde at leve på!

Vi mennesker er skabt til hovedsagligt at køre på vores autopilot. Når vi kører på autopiloten, så restituerer vores psyke. Så lader den op.

Autopiloten er gratis og bivirkningsfri medicin for sjælen, der gør os fit-for-fight og holder stress og psykiske sygdomme fra livet. Derfor har vi brug for autopiloten. Og endnu mere end nogensinde, når man har stress.

***

Umiddelbart kan det lyde lidt besynderligt.

Når vi har stress, oplever vi typisk, at vi reagerer på et ”virkeligt problem” som f.eks. et dårligt arbejdsmiljø eller problemer på hjemmefronten. Og det er heller ikke en forkert betragtning.

Dårligt arbejdsmiljø er der desværre masser af og konflikter i hjemmet ligeså. Men det gør ikke ”mærk efter”– reaktionen til en god løsning på problemet. Vil man stress til livs, skal der typisk arbejdes på 2 fronter:

Det ”virkelige problem” og ”Mærk efter”- reaktionen.

Det er ikke tilstrækkeligt kun at arbejde på ”problemet” ved eksempelvis at sygemelde sig eller hyre en rengøringshjælp. Hvis ikke man ændrer sin reaktion, kan man være sygemeldt uendeligt uden at få det bedre, og det sker desværre for rigtig mange stressramte, som aldrig kommer sig helt efter en stress-sygemelding.

***

Nå, men nok snak…

Hvis du har lyst, kan du komme med på mit populære Metakognitive hold og få (gen)installeret din autopilot.

Og når du tager autopiloten i brug, vil dit ”problem” føles langt mere overskueligt – og i mange tilfælde ikke-eksisterende.

Holdet er både til dig, der vil forebygge stress og til dig, der har stress, angst eller depression.

Jeg guider dig hele vejen igennem forløbet, og når du har lært metoderne én gang for alle, ved du nøjagtig hvad du skal gøre i pressede situationer, så du aldrig mere bliver alvorligt stresset eller syg af dem.

 

Kærlig hilsen

Sisse