Billedet ovenfor har jeg ikke postet på facebook.
Det er et billede af mig og min lussekam.
Jeg har brugt den så flittigt i de 20 år ungerne har slæbt kolonier af lus og lusseæg med hjem, at jeg har udviklet et personligt forhold til den.
Og nu er jeg så på den igen. Lus er en del af min virkelighed og et tilbagevendende issue i mit liv.
Heldigvis har lussekurs producenten langt om længe udviklet en 250 ml. kingsize lussekur, som udløser en minimal rabat (havde apoteket solgt lussekur på fustager, der kunne tappes på fad, havde jeg helt sikkert købt det).
Til gengæld har jeg postet det her billede på facebook:
Jeg har sågar gjort det til mit profilbillede, fordi det er pænt og (tilsyneladende) fri for hverdagens r*vsyge issues.
Den dag billedet blev taget, havde jeg lige fået nyt tøj og følte mig lettet, fordi jeg slap for at stå og glo tomt ind i klædeskabet inden jeg skulle ud af døren.
Tænk hvis lus aldrig var et issue og tøj var noget, der bare hang i skabet, som man stod op og tog på. Tænk hvis man aldrig skulle spekulere over om man havde tøj at tage på eller aldrig skulle spekulere over, om man havde råd til at købe det tøj, man manglede (fordi man bruger alle sine penge på lussekur). Tænk hvis livet var ligesom de pæne billeder på facebook…
Men sådan er livet ikke. For tøj og lus er et issue. Ligesom vores økonomi er det. Og vores studie og arbejde. Og familie. Og helbred. Og vores ___ (fill in the blank) er et issue.
Vi finder aldrig en livsform uden issues. Heller ikke hvis vi opgiver alle ambitioner og materielle goder.
A.L.D.R.I.G.
Så vi kan ligeså godt forfølge vores drømme og ambitioner og acceptere vores issues og se at komme i gang med at håndtere dem på måder, så de ikke fylder al vores bevidsthed.
Det har jeg forresten skrevet mere om her, for det er grundlæggende det, vi beskæftiger os med i Mind Cph: At lære dig, at du selv kan bestemme hvilke tanker og issues, der skal fylde din bevidsthed.
***
Men det er faktisk ikke derfor jeg skriver til dig.
Jeg skriver ikke til dig for at lokke dig til at købe et kursus eller et forløb af mig. Jeg er nemlig blevet mere selektiv med det jeg laver og kaster mig ikke ud i forløb, jeg ikke tror på bliver en succes, f.eks. hvis min kunde tror, at hans eller hendes issues skal forsvinde for now and forever. Eller tror, at han eller hun ikke selv skal forandre noget (det sidste har jeg i øvrigt aldrig rigtig forstået. Det fedeste i verden er, når man selv ligger inden med løsningen. Oh…giver jeg dig skyldfølelse? No problem – for den følelse kan du også selv fjerne).
Nej, jeg skiver til dig for at fortælle dig, at du ikke skal købe noget af mig, før du er parat. Dvs. før du har lært mig og mine synspunkter at kende og ved med sikkerhed, at jeg er den rigtige til at hjælpe dig.
Så kan jeg til gengæld hjælpe dig med succes. Både dig, der “bare” ønsker at ændre livsstil, så du kan være til stede i nu’et og falde i søvn om aftenen uden at føle dig overmandet af issues, som din hjerne tvinger dig til at bekymre dig om. Og dig, som har egentlig stress, angst eller depression.
Og sandsynligvis behøver du aldrig at svinge dankortet for at få min hjælp. For hvis du kender mig tilstrækkelig godt, vil du vide, at issues stopper med at være issues, når du ikke længere er optaget af dem, og du vil have gennemskuet hvordan du bliver mindre optaget af dine issues.
Men det forudsætter altså, at du har mulighed for at lære mig at kende.
Så derfor vil jeg fremover skrive hyppigere her på bloggen. Her har du mulighed for at lære mig bedre at kende, men det kræver, at du selv følger bloggen eller min facebookprofil, for jeg sender ikke blog-indlæggene ud på mail.
For jeg skriver om lige nøjagtig det der passer mig, og det er jo ikke det, du har skrevet dig op til i mit nyhedsbrev – vel? Der bliver ikke tale om portionsanrettet metakognitiv behandling eller coaching – for det er en “vare” du kan købe her på sitet når du er parat! Du må selv tage det, du kan bruge – og lade resten ligge.
Det er tid til at runde af og hoppe i spadserdragten og få lidt luft inden landskampen. Jeg håber vi ses her på bloggen eller på facebook.
Rigtig god søndag!
Kh Sisse
Skriv et svar