Blog

Når svaret er at stoppe med at finde svaret!


Kender du det, at tankerne kører i ring? At dét, der skulle forestille sig at være løsningen på dit problem, nemlig at tænke over tingene, går hen og bliver dit problem?

Det kender jeg ihvertfald. Den frustrerende følelse af at tankerne blot sander din problemstilling til frem for at skabe klarhed over den.

Heldigvis har jeg lært at hive i tænke-bremsen, hvis jeg kommer alt for godt igang – og inden tankerne går fuldstændig i selvsving.

Og det er altså ikke noget jeg har lært, fordi jeg er særlig talentfuld.

Det er noget jeg har lært ved at gøre mig umage!

***

Netop i situationer, hvor du føler dig træt, ked af det og ængstelig – er det afgørende, at du lukker ned for dine bekymringer og spekulationer. Først da får du det bedre.

Deraf first law of holes: If you find yourself in a hole, stop digging!

Det er altså ikke den anden vej rundt (som mange sikkert har forsøgt at bilde dig ind): at du skal tænke over hvorfor du er trist og ængstelig, og hvordan du bliver det i mindre grad.

Don’t.
Go.
There.

Især ikke hvis du er stresset, angst eller deprimeret. For det er selve årsagen til at du er det.

***

Vender jeg tingene på hovedet?

Det håber jeg.

For det betyder jo, at du stadigvæk har en mulighed for at få det bedre, såfremt dine analyser og spekulationer endnu ikke har givet et tilstrækkeligt afkast (- og det har de ikke, vel?).

Ihvertfald rent teoretisk. For det kræver selvfølgelig, at du kan få en plads på mit næste metakognitive hold, som starter onsdag d. 25 oktober – lige efter efterårsferien.

Lige nu er der stadigvæk pladser. Tjek det ud her.

Kh Sisse

2 svar til “Når svaret er at stoppe med at finde svaret!”

  1. S siger:

    Hej Sisse,
    Tak for en rigtig god blog! Synes den er så god, fordi du formår at koble hverdagsbegivenheder sammen med metakognitiv psykologi 🙂

    Jeg har et spørgsmål ang. følelser og tanker. Hvad ser du “kommer først”? Kommer følelser før en tanke, eller skabes følelser af en tanke? For hvis vi kan kontrollere vores tanker, kan vi vel også kontrollere vores følelser? Eller hvad tænker du?

    VH S

    • Kære S, tak for din kommentar – og sikke et godt spørgsmål. Både tanker og følelser opstår spontant. Fx bliver vi pludselig følelsemæssigt oprevet, hvis vi er ved at vælte på cykelstien. Og så længe vi lever får vi tanker. Det skyldes, at hjernen konstant sender elektriske impulser, som vi registrerer og oplever som tanker. Så begge dele opstår altså hele tiden spontant. Og både tanker og følelser er forbigående, dvs. de “damper af” med tiden (faktisk ret hurtigt) med mindre, at vi bliver ved med at tænke på dem – så varer både tanker og følelser længere tid. Det er således vores tænkning vi kan bruge til at styre både vores tanker og følelser. Opsummerende kan man sige, at vores tænkning eksisterer uafhængigt af vores følelser, men ikke omvendt. Så du har helt ret: Netop fordi vi kan kontrollere vores tanker, kan vi også kontrollere vores følelser. Man kan dog sige, at styringen er indirekte fordi vi ikke kan påvirke vores følelser direkte, men netop via vores tænkning. Gode hilsner Sisse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *