Blog

Premiere og genudsendelse


Har du lagt mærke til smækre svenske Alicia Vikander, der pt. pryder reklamesøjlerne ved busstoppestederne?

Det skyldes, at hun spiller Lara Croft i den nye Tomb Raider film, som havde premiere i torsdags.

Jeg skal helt sikkert ind og se filmen. Ikke fordi den er et mesterværk (blot et kvalificeret gæt), men fordi jeg har et svagt punkt, når det drejer sig om Lara Croft og Tomb Raider.

Jeg har fortalt historien om mit særlige forhold til Tomb Raider før, men i anledning af premieren på den nye Tomb Raider film, vover jeg pelsen og fortæller den igen.

Det er trods alt bedre end at sidde og græde snot over en svunden tid, som aldrig kommer tilbage.

Hvis du har hørt historien før og ikke gider høre den igen, får du en exit her.
(Linket sender dig direkte til den officielle Tomb Raider trailer, hvor du kan se Alicia Vikander in action).

For jer andre begynder historien her:

I efteråret 1997 fik jeg en ny kæreste. Jeg havde været alene med mine to døtre på 7 og 9 år i årevis, så det var en kolossal omvæltning, da der pludselig dukkede en fremmed mand op i vores liv, som efter kort tid også flyttede ind.

Stemningen var mildest talt akavet. Pigerne ønskede kæresten hen hvor pebret gror, og nu stod vi foran december og skulle holde vores første jul sammen. Jeg frygtede det værste og droppede sågar et par af mine eksaminer i familiesammenføringens navn.

Men kæresten havde et kort i ærmet. Han havde verdens største computerskærm, og så spillede han Tomb Raider med ikoniske Lara Croft i hovedrollen som digital action-heltinde.

Tomb Raider virkede som en magnet på os piger, og uden vi opdagede det, forførte kæresten os dybt ind i Lara Crofts univers, godt hjulpet på vej af walkthroughs, som vi piger fandt på nettet.

De detaljerede walkthrough-guides gjorde det muligt for os at gå den direkte vej gennem spillet – og hurtigt og effektivt overvinde selv de vanskeligste forhindringer. 

Kæresten opponerede og mente, at vores brug af walkthroughs var snyd. Vi piger derimod var vilde med dem – og hævdede, at følelsen af uovervindelighed hverken ødelagde spillets suspense eller generelle underholdningsværdi.

Vi flettede ikke ét eneste julehjerte den december.

Til gengæld forcerede vi ruiner og kløfter og nedlage oceaner af hajer og sultne tigre. Og da vi nåede frem til den 23. december, sad pigerne på dørmåtten i opgangen og ventede på at kæresten kom hjem på juleferie, så vi uforstyrret kunne spille Tomb Raider hele ferien.

***

Julen 1997 er stadigvæk min bedste jul nogensinde.

Men desværre gik tiden (sådan som tiden jo har det med at gøre), og situationen ændrede sig.

Pigerne blev større, jeg fik fast arbejde, og kæresten fik travlt og holdt op med at spille Tomb Raider, og i takt med, at mine døtre blev større var det kæresten der sad på dørmåtten til langt ud på natten og ventede på, at pigerne kom helskindede hjem.

Hulk. Snøft.

Hvor jeg savner den periode, hvor alt var fryd og gammen og vi stod foran en helt ny begyndelse.  Jeg bliver nærmest grådlabil ved bare at skrive om det. Men nu vil jeg tørre mine øjne og se fremad.

I must walk through my feelings.

Og det kan jeg heldigvis. Ved at bruge min egen walkthrough.

For i 2013 udviklede jeg i samarbejde med professor Dr. Adrian Wells (som er grundlægger af metakognitiv terapi) en evidensbaseret transdianostisk gruppeterapimanual til behandling af stress, angst og depression.

Og dét er lige nøjagtig en walkthrough.

Dvs. en detaljeret og nøje tilrettelagt guide til hvad du stiller op, når du overvældes af symptomer som f.eks. uro, forvirring, tristhed, sommerfugle i maven, trykken for brystet, svimmelhed, koncentrationsbesvær, træthed mm.

  • Den giver dig overblik over hvad der skaber og vedligeholder dine symptomer.
  • Du får præcis og portionsanrettet viden om hvad du skal gøre her og nu – og i hvilken rækkefølge – for at komme ovenpå og føle dig frisk igen.
  • Du får et system og en checkliste og ikke mindst konkrete implementerbare værktøjer til at regulere din psykiske trivsel fremadrettet.

Hvis man har stress, angst og depression er det afgørende, at man altid følger en walkthrough, så man hurtigt kan opnå symptomlindring. Så kan man altid snakke om sine problemer bagefter.

Du kan også hente din walkthrough på mit næste metakognitive gruppeforløb, som starter op onsdag d. 11 april 2018. Du tilmelder dig lige her.

Kh Sisse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *