Sisses kursus var fantastisk. Det overraskede mig, at alle de værktøjer, jeg tidligere har været tilhænger af, skulle vise sig at være en del af problemet.

Anmeldt d. 14. december 2017

Da Sisses mail om forløbet dukkede op i sommeren 2017 tænkte jeg, at det forløb var som skabt til mig.

Mit 2017 havde ikke ikke været det bedste ovenpå at have mistet begge mine bedstemødre på kun 1,5 måned – og derudover havde jeg nogle konkrete praktiske udfordringer.

Mine tanker kørte i ring og jeg var træt og småtrist hele tiden. Jeg havde svært ved at lægge tankerne fra mig og selvom jeg sov fint, havde jeg svært ved at koncentrere mig og var bekymret for om jeg var ved at blive stresset/deprimeret.

Sisses kursus var fantastisk. Jeg har arbejdet med stress tidligere og skrevet opgave om emnet og troede at jeg vidste en del om det, men alligevel overraskede det mig, at alle de værktøjer, jeg tidligere har været tilhænger af, kunne være en del af problemet.

Jeg havde flere øjenåbnere – blandt andet at man ikke BEHØVER at gå i dialog med sine tanker bare fordi de banker på, da jeg tidligere har brugt enorme mængder af tid på at gruble og snakke om mine problemstillinger.

Dét har klart været den største lettelse for mig og jeg er dybt taknemmelig over at jeg fandt kurset og deltog i det, for ellers ville jeg nok stadig sidde og gruble løs❤️.