Hvis du tænker, at forløbet kun er rettet mod personer med en ”diagnose”, så tager du fejl!

Da jeg var lille gemte jeg ”bekymringsdukker” under hovedpuden, hvis jeg tumlede med svære tanker og bekymringer. Jeg har altid opfatte mig selv, som én der bekymrer sig om tingene. Jeg har været i længerevarende terapiforløb, men jeg blev til sidst træt af alt det navlepilleri. Jeg synes ikke det førte mig videre. Så faldt jeg ved et tilfælde over Sisses kurser om metakognitiv terapi. Jeg var på daværende tidspunkt inde i en svær periode, hvor de negative tanker buldrede derudaf og det påvirkede min livskvalitet og nattesøvn. Fysisk reagerede jeg på de negative tanker ved hjertebanken, øget svedproduktion og hovedpine. Efter et forløb hos Sisse kan jeg ikke nødvendigvis sige, at ”dét er ændret”, men det er som om, jeg med forløbet har fået en grundlæggende ny tilgang til livet – en ny livsfilosofi om man vil. Jeg tror måske bekymringsdukkerne, fra da jeg var barn, er lagt på hylden for good. Jeg kan stadig spekulere over livets genstridigheder, men jeg har erkendt, at det for det første ikke hjælper mig at dvæle ved bekymringerne og tankerne (jeg bliver blot mere trist), og at jeg selv er herre over, hvor jeg retter min opmærksomhed. Hvor jeg tidligere har vendt de negative tanker med mine veninder og familie, så får de i dag i højere grad lov at ligge. De eksisterer uden at jeg nødvendigvis forholder mig til dem – og det er SÅDAN en befrielse. Jeg har ikke været deprimeret eller angst, så hvis du tænker, at forløbet kun er rettet mod personer med en ”diagnose”, så tager du fejl. Det er anvendeligt for alle mennesker, der nogle gange kan synes, at tanker og bekymringer om livets små og store op- og nedture er lidt for svære at mestre. Liv Høst