Træning er mine lykkepiller!!!

Anmeldt d. 12. december 2017

Jeg kørte stærkt i livet – meget stærkt og pludselig en dag sagde min krop ”til” ( – og ikke ”fra” som jeg i alt for lang tid gik og troede).

Jeg havde aldrig før hørt efter hvad min krop sagde til mig, men den dag for næsten 2 år siden blev jeg tvunget til at stoppe op og mærke, at noget var galt.

Jeg røg med ambulancen og var indlagt i 3 døgn, men der var intet fysiologisk galt med mig. Jeg blev spurgt om jeg var stresset, og så meget indsigt havde jeg dog, at jeg kunne svare ja.

Tiden efter mit stresskolaps indeholdt angstanfald, mange af dem og nogle ret voldsomme. Jeg kunne i perioder ikke hente mine egne børn og dagligdagen var på mange punkter blevet fuldstændig uoverskuelig.

Jeg gik til min læge som sagde: ” du ser også lidt ked ud af det, skal vi prøve med nogle lykkepiller”. Jeg takkede nej, for jeg var ikke ked af det. Jeg var hamrende angst!

Senere i forløbet søger jeg igen læge, og får at vide, at jeg ikke vil hjælpes, når nu ikke jeg vil ta’ de piller. Jeg går efterfølgende til psykolog, bodysds og til en coach, men der mangler noget, der kan få mig til at føle mig stærk og robust igen.

Ved et tilfælde hører jeg om Lotte og Sisse’s s MindFit, et kombiforløb, hvor man får en personlig træner ( jeg var så heldig at få Rikke ) en gang om ugen og fri træning ved siden af. En gang om ugen mødes man til gruppemøde hos Sisse og stille og rolig får gjort op med sin måde at tænke på.

Jeg bandede og svovlede den første gang (nok også gang nr. 3 ), da jeg sad og hev i noget jern og tænkte, at det her overhovedet ikke er mig og spild af penge. Men så skete der pludselig noget.

Jeg blev nærmest høj af motionen, og følte mig stærk igen. Og jo stærkere jeg følte mig, des mere overskud fik jeg. Og ved hjælp af overskuddet og den værktøjskasse, jeg fik hos Sisse, brugte jeg til at deale med min angst.

Jeg havde i ALT for lang tid gået rundt og troet, at jeg ikke selv kunne stille noget op mod min angst! At det var ”det ubeviste”, der spøgte, men jeg blev i forløbet klar over, at jeg aktivt selv gjorde noget hver dag, som fremkaldte og vedligeholdt angsten. Jeg havde nemlig en dødsangst, som hver dag gjorde, at jeg mærkede hvert eneste lille niv i kroppen, ja selv i storetåen, og jeg var hver dag overbevist om, at dagen i dag var dagen jeg skulle dø. Jeg havde en masse uhensigtsmæssige strategier, som f.eks. at åbne terrassedøren derhjemme, så jeg kunne skynde mig derud og falde om, så naboen kunne komme og hjælpe mig.

Og symptomer var der nok af. Jeg greb hver og én af dem og grublede og spekulerede over hvad der mon var galt med mig. Jeg konkluderede til sidst, at det nok var min krop, der havde sagt fra fordi jeg havde overbelastet den så vildt, at den ikke kunne mere. Men alle disse tanker gjorde bare ondt værre. Hos Sisse lærte jeg, at min krop aldrig har sagt ”fra”, men reelt har sagt ”til” ved at gøre sig klar til at håndtere alle de trusler og farer, jeg gik rundt og forestillede mig. Jeg lærte også, at mine tænkning er underlagt MIN kontrol således, at jeg kunne stoppe med at gøre mig forestillinger om alle de farer. jeg kunne altså pludselig gøre noget aktivt for at nedregulere min angst. Når angsten – som i øvrigt er en normal og ufarlig følelse – dukker op ind i mellem ved jeg nøjagtig hvordan jeg tackler den, så den ikke varer ved.

Og så er træningen blevet en fast integreret del af mit liv. Træningen ER mine lykkepiller!

Jeg har lovet mig selv ALDRIG at spise mig til lykke gennem piller, men leve sundt, træne og være sammen med andre mennesker, der har god energi. Jeg har erkendt, at life can be hard sometimes, men det er ok, og ikke i sig selv noget, man bliver dårlig af.