Det er MIG, der har kontrollen!

Sisse faciliterer et virkelig professionelt og behageligt forløb, hvor jeg gradvist blev mere og mere klar over, at jeg selv har kontrollen over, hvor meget dagligdagens udfordringer skal have lov at fylde for mig. Inden min deltagelse i kurset var jeg meget stresset både privat og arbejdsmæssigt. Jeg fik at vide utallige steder af sundhedsprofessionelle, at jeg burde sygemelde mig og skulle passe på jeg ikke lige pludselig blev alvorligt syg af stress og ikke kunne tage mig af mine børn.  Det var rigtig givende for mig at blive undervist i helt down to earth eksempler på, at kontrollen over mine tanker ligger hos mig selv. Når jeg kan kontrollere den tid jeg bruger på at gruble, være stresset, bange og bekymret for livets gang, så kan jeg også kontrollere hvor lang tid på en dag, jeg bruger på at have det skidt. Det har frigivet en masse tid og ro til at leve i stedet for at bo inde i mit hovede. Helt konkret har jeg også modtaget et meget vigtigt redskab i form af metoden, som jeg kan minde mig selv om at bruge når jeg alligevel ender med at tænke lidt rigeligt over min situation. Der er lang vej endnu og det er til tider stadig svært, men det har været meget beroligende for mig, at komme ud af følelsen af at være magtesløs og fastlåst og vide, at jeg selv har nøglen til det liv jeg ønsker.