Jeg elsker Star Wars. Jeg har set filmene 100-vis af gange og har lige så godt styr på persongalleriet, som jeg har på min egen familie.
Lille juleaften for 5 år siden, da jeg havde overstået alle julegaveindkøbene og var på vej hjem, fik jeg en spontan hjerneblødning og (impuls)købte Lego Dødsstjernen til Mikkel, der dengang var 4 år gammel. Den kostede lige omkring 4000 kroner.
Derefter tog jeg en kold Star Wars tyrker.
***
Efter at have taget min specialistuddannelse i Metakognitiv terapi, er jeg imidlertid gået hen og blevet lidt skuffet over Master Yoda’s åndelige evner.
Og du kan se hvorfor i klippet nedenfor, hvor Master Yoda vejleder den unge Anakin Skywalker, som døjer med ilde forvarsler om tab, smerte og lidelse.
MEN VENT! Inden du ser klippet, så lad os lige undersøge hvad det egentlig vil sige, at ”døje med ilde forvarsler om tab, smerte og lidelse.”
Hvordan gør man det?
Det gør man ved at bruge størstedelen af sin vågne tid på at analysere sine tanker og følelser og prøve at forstå, hvorfor man er havnet i den situation, man er i, og hvorfor man har det, som man har – og hvad man kan gøre ved det.
Desværre bliver det ved tankerne, som man igen og igen ’tygger drøv på’:
”Hvad hvis der sker noget? Hvad skal jeg så gøre? Hvad hvis jeg ikke kan løse det? Før i tiden havde jeg altid en plan. Hvorfor har jeg det så forfærdeligt? jeg kan ikke overskue noget. Jeg må være unormal. Hvad hvis det aldrig bliver bedre? Hvad er der galt med mig?”
At dvæle sådan ved sine negative tanker kaldes for grublerier, og grublerier er den primære årsag til depression.
Og det er nøjagtig hvad Anakin har gang i: Han grubler – og er blevet pænt depressiv af sine grublerier.
Se Anakin Skywalker gruble sig depressiv her (link).
***
Men Anakin er undskyldt. Han er jo klienten.
Master Yoda derimod han er vejleder, og burde kunne se problemet.
Men det gør han ikke. Tværtimod. Han overser gruble-processen og lader sig indfange i den, ved at forholde sig til alle Anakins negative tanker.
Det kaldes at sam-gruble med klienten.
Big.
Therapist.
Mistake.
***
Som psykolog består én af mine opgaver i at supervisere andre terapeuter, og i dagens anledning vil jeg supervisere Master Yoda:
Først må vi lære Master Yoda, at Anakins grublerier ikke er problemet, men derimod hans uhensigtsmæssige overbevisninger om dem, nemlig:
1. At grublerier hjælper ham med at forstå hans tanker og følelser og håndtere hans problemer.
og
2. At han ikke har kontrol over dem, og at de er et tegn på, at han er ved at miste forstanden.
For de overbevisninger er nemlig årsagen til, at Anakin grubler sig ned i et hul og bliver der.
Heldigvis er Anakins overbevisninger fejlagtige: Grublerier hjælper ham ikke, men gør ham bare i dårligt humør. Og så er grublerier faktisk ret nemme at kontrollere, hvis blot man anvender de rigtige strategier.
Dernæst må Master Yoda lære Anakin at identificere og stoppe sine grublerier.
Så here we go:
Sisse: So today Master Yoda, I would like you to help Anakin manage his thinking style, and not get drawn into it. Anakin is basking in the warm glow – point it out and close it down!
Master Yoda: Okay Sisse. Try it, I will.
Sisse: Good. Let’s try now.
Master Yoda: “Premonitions hmm… These visions you make in your mind, thoughts they are?”
Anakin Skywalker: “Yes, I guess so. But what if they are facts?”
Master Yoda: “They might be facts. Think about those facts, how much do you?”
Anakin Skywalker: “All the time.”
Master Yoda: “The cause of your depression it is – the problem that keeps it going.”
Anakin Skywalker: “But it’s difficult to leave it alone.”
Master Yoda: “Constantly tune-in, you do. How easy is it to leave it alone?”
Anakin Skywalker: “Not very easy, probably.”
Master Yoda: “Rumination deepens and prolongs your depression. To an increasingly negative place, it leads you.”
Sisse: Well done, Master Yoda.
***
Hvis du er gået fra at være Star-Warrior til at være Star-Worrier fordi du er blevet forført af the dark side i form af bekymringer og grublerier, så glæd dig over, at the dark side faktisk kan være lettere at komme ud af end at vikle sig ind i.
Jeg har stadigvæk enkelte tider henover julen, hvis du gerne vil være frisk i det nye år.
May the force be with you.
Kh Sisse
Ps. Husk at tilmelde dig mit nyhedsbrev, og hør hvorfor du ikke skal bekymre dig, når du har stress . Du tilmelder dig lige her.
Skriv et svar