I en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2012) fremgår det, at psykologer er blandt de mest depressive erhvervsgrupper. Af samme undersøgelse fremgår det endvidere, at psykologarbejdet i højere grad end andre erhverv, er en kilde til stress.
Medlemshenvendelser til Dansk Psykolog Forenings karriererådgivning på grund af arbejdsrelaterede belastningsreaktioner i form af stress, udbrændthed, angst og depression bekræfter tendensen. Nogen psykologer giver udtryk for manglende kollegial fællesskabsfølelse og ensomhed i arbejdet, mens andre oplever vanskeligheder i specialistfunktionen. Andre igen oplever, at klienternes triste tanker smitter, og gør det svært at holde en professionel distance. I 2014 har Psykolog Nyt bragt adskillige personlige beretninger fra psykologer, som af forskellige årsager er sygemeldt med stress, angst eller depression.
Som alle andre mennesker kæmper psykologer med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. Arbejdspresset er stort, opgaverne er komplekse og ofte arbejder psykologer under dårlige ledelsesforhold, da det typisk er fagspecialister uden særlige ledelseskompetencer, som leder psykologer. Lønnen er generelt dårlig, og psykologfaget har ikke tradition for at byde på egentlige karriereveje eller –muligheder.
Psykologer sidder typisk i jobfunktioner, som rummer høj grad af autonomi og selvledelse og med vide rammer i forhold til selv at strukturere arbejdet. Det giver på den ene side muligheder for personlig udvikling og faglig fordybelse, og skaber den vej rundt begejstring. Bagsiden af autonomien er uklare mål, hvor man hele tiden selv skal følge op, selv skal prioritere og selv udvikle standarder for, hvornår arbejdet er gjort godt nok. På den måde skal man som psykolog hele tiden være bevidst om hverken at være under- eller overansvarlig i forhold til sit arbejde – en bevidsthed, som er dømt til at medføre grublerier og bekymringer efterfulgt i naturlig rækkefølge af spændinger, stress og performancetab – og ofte også angst og depression.
Uanset årsagen er det forbundet med mange vanskelige følelser, når man som psykolog pludselig står i en situation, hvor man oplever selv at have brug for hjælp. Situationen er fyldt med dilemmaer og mange spørgsmål: Hvor går jeg hen? Og hvad med klienter, kolleger og samarbejdspartnere? Situationen kan ligeledes vække bekymringstanker omkring egen psykologfaglighed som eksempelvis ”kan og vil jeg overhovedet være psykolog?”.
På grund af udviklingen beskrevet ovenfor og på grund af stor efterspørgsel, lancerer vi en ny behandlingsworkshop kun for psykologer. Workshoppens teoretiske udgangspunkt er Metakognitiv terapi, som er en ny effektiv metode til behandling af stress, angst og depression. Metoden er endvidere særdeles velegnet til at håndtere problemstillinger, som relaterer sig til vidensarbejdets særlige karakteristika. Du kan læse mere om workshoppen under kurser.
Skriv et svar