Sund performance for ledere, specialister og selvstændige.

4 INSPIRERENDE OG EFFEKTIVE GÅ HJEM-MØDER.

Kurset henvender sig til ledere, specialister og selvstændige, der befinder sig i et krydspres mellem tid, omgivelsernes krav og egne ambitioner – og har fokus på at accelerere deltagernes psykologiske kompetencer som løftestang til at løfte faglig performance.

Hvorfor deltage?

Som leder, specialist og selvstændig står du på mål for både kvalitet og kvantitet i output. Dit ansvar holder dig beskæftiget 24/7. Du analyserer situationer, kalkulerer risici, planlægger scenarier, overvejer konsekvenser af beslutninger, søger ny viden og nye sammenhænge. Med andre ord: du brænder konstant energi af på at være på forkant med udviklingen og forstå og håndtere de forandringer, du møder.

At bevare performance på et højt niveau og samtidig nyde indsatsen, processerne og hverdagen, kan fra tid til anden være en større eller mindre mundfuld, der kan udfordre troen, engagementet, selvtilliden – og ikke mindst evnen til at slippe bekymringerne: Gør jeg det godt nok – for medarbejderne, for virksomheden? Burde jeg skifte branche eller fra privat til offentlig? Og har jeg nok tid til familien?

På dette kursus sætter vi fokus på din personlige trivsel, (selv)tilfredshed og mental afkobling, og giver dig indsigt i nye og banebrydende værktøjer til selv-ledelse, så du ved egen kraft og fokus kan øge din performance, nyde både karriere og fritid – og undgå faldgruber som stress.

Du lærer at omsætte psykologisk teori til praksis og får målrettet træning i metoder, som sætter dig i stand til at lade følgende situationer være fortid:

  1. Din ”forberedelse” tager overhånd – og du tænker konstant på, hvordan du kan klare opgaven foran dig.
  2. Du konsekvensberegner på hændelser, du ikke selv er herre over.
  3. Du tager dig selv i at gruble over møder, du først skal deltage i om en uge.
  4. Du bruger tid på at gennemanalysere potentielle konsekvenser af fortidige såvel som fremtidige beslutninger.
  5. Du sætter scenarier op for, hvordan medarbejdere eller ledelseskolleger vil tage imod dit budskab. Og scenarierne dukker gentagne gange op i dine tanker, alt imens du er i gang med at løse andre opgaver.
  6. Du bruger mental tid på at udarbejde forsvarsstrategier til situationer, du forestiller dig vil komme: ordrenedgang, afskedigelser, lukning af projekter, rationaliseringer, konkurrenttiltag osv.
  7. Du grubler for meget over dine medarbejderes performance fremfor blot at lade dem løse opgaverne og se på resultaterne bagefter.
  8. Du holder fri med familien, men selv i fritiden ”overmandes” du af arbejdssituationer, som din hjerne tvinger dig til at tænke igennem.
  9. Du er træt og går i seng, men idet du rammer puden, sætter din hjerne dig på en analyseopgave, der varer den næste time.
  10. Du vågner en time tidligere end normalt. Du forsøger forgæves at falde i søvn igen, men din hjerne er allerede i gang med at tænke over dagens potentielle hændelser, så det er umuligt for dig at sove mere.

Indhold

Kurset er baseret på nyere teorier om stress og performance og anvender psykologiske og meditative værktøjer, som du kan tage med dig efter endt forløb og få gavn af resten af livet. Du får konkrete erfaringer med metoder og teknikker, som gør dig i stand til at sige ”pyt”, når det er påkrævet, hvile i dig selv og slippe tankemylderet – og fokusere på konstruktive handlemuligheder i nu’et.

Dit udbytte:

  • Du minimerer den energi, du bruger på unødvendige bekymringer, analyser og grublerier.
  • Du trænes i metoder, der sætter dig i stand til at handle – uden at konsultere tankerne først.
  • Du lærer at fokusere din opmærksomhed på vigtige opgaver og gøremål, frem for dine bekymringer, så du kan præstere på et højt niveau.
  • Du afmonterer uhensigtsmæssige mønstre og tankespind, og lærer at arbejde koncentreret og fokuseret uanset omstændighederne.
  • Du får indsigt i, hvordan du mest effektivt kommer fra komplekse problemstillinger frem til implementering af løsninger, der kan omsættes til resultater.
  • Du lærer at holde fri i hovedet, når du har fri.
  • Du bliver mere nærværende og fokuseret – og øger din performance radikalt.

KURSUSLEDER: Psykolog Sisse Find Nielsen.

HVORNÅR: Kurset er afholdt.

HVOR: 
Bredgade 36C, 1. sal, 1260 København K. Der er parkeringspladser lige overfor i parkeringshuset Dronningens Tværgade 4. Buslinje 1A kører direkte til adressen og der er gå-afstand til Kongens Nytorv metrostation og Østerport station.

Prisen er inklusiv kursusmaterialer og forplejning (eftermiddags kaffe & kage).