Jeg er ikke verdens bedste psykolog.

Det er New Yorker psykologen Dr. Robert Leahy til gengæld.
Han er kåret som verdens bedste kognitive psykolog og vinder af Aaron T. Beck Award 2014.

Forleden deltog jeg på Robert Leahys Masterclass, hvor han fortalte om sin nye bog emotional schemas, som handler om hvad mennesker tror om deres følelser.

Og Robert Leahy var træt.

Træt af moderne ideologi, der med al dens ’positive thinking and being’ har kastet noget altoverskyggende dystert over vores følelsesliv ved at problematisere følelser som:

skyld
tristhed
misundelse
Jalousi
kedsomhed
rastløshed
skam
frustration
angst
– og et væld af andre negative følelser.

Leahy overvejede at give sin nye bog titlen ”I’m not ok – you’re not ok, but that’s ok” som reaktion på bogen ”I’m ok – you’re ok”, der er én af de bedst sælgende selvhjælpsbøger nogensinde.

Sagen er nemlig den, at det er okay ikke at være okay.

Alle følelser tjener et vigtigt formål – også de negative som f.eks. angst.

Angst er en overlevelsesmekanisme knyttet til trusselhåndtering. Ved at udstyre os med angstfølelsen, har evolutionen indbygget en snedig mekanisme som gør os bange – og sikrer, at vi ikke har lyst til sex, men flygter, når vi for eksempel opdager en Tsunami.

Det kan være svært at forstå, fordi vi lever i den mest sikre tid i menneskets historie. Men for 500 år siden risikerede man sit liv, hvis man gik i byen efter mørkets frembrud. Og de børn, hvis mødre ikke bekymrede sig om dem, døde.

Negative følelser er altså nødvendige for vores overlevelse. Det er en mekanisme, der ved at udløse ubehag skal redde os – og af samme årsag er den ufarlig.

* * *

I dagens Danmark er det ikke så meget frygten for mørke eller frygten for at vores børn dør af sult, som skræmmer os, men tanken om at blive forladt eller ikke at kunne betale vores regninger.

Men følelsen er den samme. Man bliver trist og får angst som hvis man skulle dø.

Hvis følelser er universelle – hvordan kan det så være at så mange mennesker har svært ved at håndtere dem? Hvad er det der gør, at mere end 150.000 danskere har en depression?

Svaret er emotional schemas ifølge Dr. Robert Leahy. Problemet er ikke følelserne, men hvad vi tror om dem.

Forestil dig følgende:

Lasse og Mikkel er begge blevet forladt af deres kærester, som har gjort det forbi via SMS.

De er begge dybt ulykkelige og føler vrede og ydmygelse over måden de blev forladt på. De får primitive tanker om at hævne sig, men føler samtidig lettelse over at forholdet som til tider var ret dramatisk, nu er slut.

Lasse forstår ikke sine modsatrettede følelser, og tænker at han burde være mere afklaret. Han grubler og spekulerer over sine følelser, og frygter at blive lammet af dem og ude af stand til at gå på arbejde. Lasse bliver bange for at han kan blive sindssyg af sine følelser, så han sygemelder sig af frygt for at følelserne pludselig vil løbe af med ham, mens han er på arbejde. Lasse er bekymret for om han nogensinde får det bedre.

Mikkel er også trist og tager hen til sin ven Kim. Han skiftevis griner og græder, mens Kim fortæller anekdoter om de piger, der gennem tiden har taget røven på ham. Vennerne får et par drinks, men Mikkel er trist og udmattet og falder i søvn på Kims sofa, og må dagen efter slæbe sig ulykkelig af sted på arbejde. Han ser frem til weekenden, hvor han og Kim skal en tur til Berlin. Mikkel ved at turen vil hjælpe lidt på humøret, og at tiden vil medvirke til at heale hans sorg.

 

Bemærk at der ikke er nogen forskel på Mikkel og Lasses’ følelser. Men der er kæmpe forskel på, hvad de tror om dem og de strategier, de anvender for at håndtere dem.

Lasse tror det er unormalt at have mange modsatrettede følelser. Han tror at hans følelser er ukontrollerbare og kan løbe af med ham, så han ikke kan fortsætte sit liv. Lasse tror også at følelser aldrig forsvinder igen, og anvender strategier som får paradoksale konsekvenser så følelserne kommer til at vare længere.

Mikkel derimod tror at hans følelser er naturlige og accepterer dem. Han føler stor smerte, men er klar over at følelserne er forbigående og anvender strategier til at håndtere dem, som hjælper ham.

* * *

Livet har til alle tider handlet om at have negative følelser. Derfor er det vigtigt at vi udvikler strategier til at håndtere dem uden at føle os kapret af dem.

Hvis vi tror at vores følelser er forkerte, særlige, anderledes, vedvarende, invaderende, ukontrollerbare, overvældende, ubærlige eller skamfulde, er der risiko for at vi bruger strategier, der gør, at vi får flere af dem. Prøver vi f.eks. at dulme vores følelser med mad og alkohol, vil det kun virke kortvarigt og bidrage til en oplevelse af dem som vedvarende og ukontrollerbare.

Hvad tror du om dine følelser?

 

Sisse Find Nielsen