Blog

Vil du høre min personlige historie?


Hvis du har stress, så tag det roligt. Det har nemlig intet med dig at gøre. Altså bortset fra at det er dig, der oplever det. Men ellers har det intet med hverken dig eller dine problemer at gøre. Trust me.

Jeg har selv haft stress engang, og kors – det var noget af det mest rædselsfulde, jeg nogensinde har oplevet. Da jeg fandt ud af, hvad der var årsagen til min stress, gik jeg direkte hen og oprettede et CVR nummer. Ja, du læster rigtigt: jeg oprettede et CVR-nummer. Min krop buldrede fortsat af stresssymptomer, der endnu ikke havde forladt mig, men jeg vidste, at det var NU, hvis jeg skulle være selvstændig igen.

Stående på et bjerg af stresssymptomer gik jeg således tilbage til en tilværelse som selvstændig. Jeg havde tidligere været selvstændig i detail- og restaurationsbranchen og vidste udmærket, hvad livet som selvstændig bød på af udfordringer og faldgruber. Desuden havde jeg hverken penge på kistebunden eller nogen nævneværdig support.

Hvis jeg havde konsulteret en traditionel psykolog eller stresscoach, var jeg formentlig blevet talt fra idéen. Mit projekt selvstændig var sandsynligvis blevet tolket som et udtryk for, at jeg ”ikke kunne mærke min egne grænser”. I hvert fald er det en meget udbredt forklaringsmodel blandt såvel stressramte som stresscoaches, at stressramte arbejder uhæmmet og uden nogen form for stopklods, fordi de ikke kan mærke deres egne grænser.

Men intet kunne være mere forkert. Jeg overhørte på ingen måder mine egne grænser. Tværtimod mærkede jeg hele tiden efter og bekymrede mig over de ubehagelige ting, jeg kunne mærke. Til sidst lagde jeg slet ikke lagde mærke til, at det var mig, der bekymrede mig. Det var bare noget, der skete automatisk, følte jeg. Og fordi jeg følte, at det skete udenfor min kontrol og imod min vilje, blev jeg skrækslagen. Og så bekymrede jeg mig endnu mere…

Heldigvis fandt jeg hurtigt ud af, at det var mig, der bekymrede mig – og således mig, der kunne stoppe mine bekymringer. Da dét gik op for mig forsvandt min stress stille og roligt. Ikke lige med det samme, men stille og roligt…

Der gik noget tid, hvor jeg fortsat havde symptomer, men dem lærte jeg også at lade være med at bekymre mig om, og til sidst forsvandt de helt. De ting jeg bekymrede mig om forsvandt til gengæld ikke. Faktisk er de aldrig forsvundet, men jeg er stoppet med at bekymre mig om dem.

Jeg var altså stadig ramt af symptomer som vejrtrækningsbesvær og svimmelhed, da jeg forlod min faste psykologstilling med pensionsordning og hæve-sænkebord og traf en tvivlsom beslutning om igen at blive selvstændig. Men jeg vidste, at det var uholdbart at leve mit liv baseret på undgåelse af tvivl og usikkerhed. På samme måde vidste jeg, at mængden af mulige beslutninger i livet ville falde drastisk, hvis jeg kun kunne træffe beslutninger, som var indlysende rigtige.

Således traf jeg et valg om at blive selvstændig i en situation, hvor jeg ikke i forvejen havde overskud. Men fordi jeg knoklede løs og investerede alle mine kræfter i mit nye projekt, kom afkastet ret hurtigt og i takt med det, kom overskuddet.

Beslutningen om at blive selvstændig var på ingen måde en no-brainer, og udfordringerne har da også været til at få øje på. Men jeg har lært at tackle dem på måder, som afstedkommer stress – og på måder, som ikke gør det. Og så kan jeg jo selv bestemme, hvordan jeg vil have det.

***

Ind i mellem falder jeg stadigvæk i gryden og får stress symptomer. Så ved jeg heldigvis, at det ikke har noget med mig at gøre, men kan tilskrives de mestringsstrategier, jeg anvender som f.eks. at jeg tænker lidt for meget over tingende. Det formår jeg så relativt hurtigt at stoppe med.

Jeg har således stadigvæk ubehagelige følelser i perioder med spidsbelastning, men det gør mig ikke fortvivlet og får mig ikke til at ryste på hånden eller bruge dem som undskyldning for hverken mit humør eller mine handlinger.

Det er sjældent jeg tænker over, hvordan mit liv ville være i dag, hvis jeg havde undladt at kaste mig ud i projekt selvstændig pga. stress. I så fald ville jeg have underlagt mig mine følelser frem for at have lært, at jeg selv har magten til at ændre dem. Og det er jo skræmmende, når man tænker på, at hovedproblemet for de fleste mennesker med patologisk stress og psykisk lidelse er en oplevelse af vedvarende ukontrollerbare tanker og følelser. 

***

Mine egne oplevelser var en kick-start ind i det metakognitive univers, som siden er blevet til en MCT-I certificeringsuddannelse, udviklingen af en transdiagnostisk gruppeterapi manual i samarbejde med selveste Dr. Adrian Wells og en supervisorfunktion på den 2-årige internationale Metakognitive uddannelse.

Mine oplevelser har ligeledes dannet grundlag for udviklingen af min professionelle niche, som er at hjælpe foretagsomme mennesker der af forskellige årsager væltes af pinden – op på pinden igen eller at hjælpe mennesker til at sidde endnu bedre på pinden. For pinden er aldrig et problem i sig selv, og de fleste der vælger pinden fra for at håndtere deres stress finder som regel bare en ny pind at stresse over.

”We all fuck up, Sissi”, siger Adrian Wells altid til mig, når vi ses. ”For most people it is not a problem”. Siger han så bagefter. Og han har fuldstændig ret. Livet handler om at fucke-up og alligevel evne at komme videre. Det har jeg gjort, og det har Anders Thue Pedersen, iværksætter, CEO og stifter af TimeBlock gjort – og det kan du høre os snakke meget mere om på iværksætter podcastet startupsnakken.dk, hvis du trykker på linket her.

Kærlig hilsen

Sisse

Ps! Anders skal for resten med på mit weekendkursus ‘Forebyg stress og boost din hverdagsperformance’, og hvis du er interesseret, er der stadig en ledig plads ved siden af Anders. Så hvis du står og mangler at købe en sidste julegave til dig selv eller til en anden, du synes skal have en eye-opener i 2017, så er pladsen ved siden af Anders et rigtigt godt bud på en fed julegave.

OBS! Jeg har solgt klinikken MIND CPH i Bredgade og har ingen tilknytning til stedet længere. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.